Fiskeriauktion på omansk vis

Vækkeuret ringede kl. 05.30 og så var det i tøjet og afsted mod havnen igen,  hvor vi havde snust os frem til, at fiskerne ville komme med deres fangst, som så skulle sælges videre, og det ville vi ikke gå glip af.
Vi ankom også rettidigt og kunne se, at de omanske mænd var ved at gøre klar til arbejdsdagen, eller rettere, de var igang med at dirigere med de arbejdende indere og pakistanere, som der lever en stor del af i landet. De omanske mænd i deres lange, hvide kjortler og tørklæder eller hatte, skulle nok passe på ikke at tage fat, og vi fandt så ud af, at det er derforde kan holde deres kjoler så hvide...
Hver gang der skulle bæres eller flyttes noget, blev en inder eller pakistaner tilkaldt, hierakiet var meget tydeligt.
Men alle blev tilbudt kaffe og frugt, også de tre turister, som var mødt op i dagens anledning, og kaffen smagte vidunderligt, en gullig væske med smag af kardemomme.
Vi fulgte spændt med i foretagendet, så hvordan fiskene blev landet og penge skiftede hænder efter en højlydt auktion, hvor man hver øjeblik frygtede at der ville udbryde slåskamp; det gjorde der ikke og fik fik bagefter at vide, at man i Oman ikke har et ord for "snyd" for den slags forekommer ikke!

Herunder følger et par billeder af dagens indtryk. Nu begiver vi os videre mod skildpadder og ørken og der går nu nogle dage, hvor vi ikke har net, men som Arnold Schwarzenegger sagde; "I´ll be back"!
Og det før du aner det.
Mod forventning er der net her i Ras Al Jinz. Vi er blevet indkvarteret i et glamping telt, og venter nu på aftensmaden og derefter på aftenturen ned til skildpaddestranden.
Vi kom fra Sur ved 10 tiden, og blev enige om at ville forsøge at finde stranden nordmændene anbefalede os. Det lykkedes uden problemer, og til at starte med havde vi den fortryllede strækning helt for os selv.
Senere kom der flere mennesker, de første ankom med snorkel og harpun rundt om den ene pynt. Med sig havde de også 3 blæksprutter de havde fanget undervejs!
Vi nød svømmeturen, men omklædningsseancen havde været mindre stressende hvis vi stadig havde været alene på stranden.

Efter badeseancen kørte vi mod det næs der adskiller den Omanske golf fra det arabiske hav. Ras al Hade havde tydeligvis set bedre dage. Der er en smuk moske, og et gammelt fort, der i anledning af den lokale weekend havde lukket. Lidt ærgerligt. Til gengæld fandt vi et billigt sted hvor vi kunne få frokost, det blev til den ret der var, Chicken Biriyani. Ikke det helt store sus, men ganske velsmagende. Vi kørte lidt rundt, og fik straks tilbud om at komme ud på forskellige ture, med næsten garanti for at se skildpadder og delfiner. Sælgerne brugte biller og videoer fra tidligere ture, og selvom de gav indtryk af at det var dugfriske optagelser syntes vi nu nok at vejret var lidt anderledes end det vi mindedes fra dagen før. 

Ras Al Hadd, ligger ved en indsø, her var der dejligt roligt vand, ude mod hav siden var der vildere. En enkelt entrepanant lykkeridder forsøgte sig med vandscooter udlejning mm. men denne dag var der flere ansatte end kunder i butikken. I det hele taget er Oman gearet til flere turister end de i øjeblikket kan tiltrække. Vi forlod Ras Al Hade for at køre til Ras Al Jinz, den arabiske halvøs vestligste punkt, og det eneste sted hvor der efter sigende er mindst en skildpadder pr. dag der lægger æg på stranden. Vi havde booket et telt, om med dette fulgte 2 guidede ture til stranden. 

Efter aftensmaden, der blev serveret som buffet samledes vi til aftenturen. Her er det svært at tage billeder, idet skildpadderne først kommer når det er mørkt. Vi var dog mega heldige, vi så dels en æglæggende skildpadde, en der var på vej væk fra æglægningen, og som det absolutte højdepunkt var der pludselig en masse små skildpadder der kom op af sandet. Det var en enorm oplevelse at se de små skildpadder bevæge sig så hurtigt som muligt mod havet. Mange chancer har de ikke, kun ca. 2-3  ud af 1000 når at blive kønsmodne.