Nizwa, en drøm af en borg

Lad det være sagt med det samme, vi missede solopgangen i ørkenen på grund af træthed. Vi orkede kort og godt ikke stille vækkeuret ved 5.15 tiden endnu en dag. Vi kom dog alligevel tidligt op, de knaldhårde madrasser sørgede sammen med Muezzinen for at vi vågnede tidligt. Da vi havde en lang køretur foran os valgte vi komme ud af fjerene og pakke sammen. Der blev dog også tid til at følge det meget fremmedartede liv der udspillede sig udenfor. Vi så adskillige kameler, og endnu flere geder. Peter så endda en kamel der blev kørt i en bil, den slags er sjældent i Harrislee.

kl. lidt over 9 satte vi os i bilen og kørte mod byen Nizwa, før vi planlagde turen havde ingen af os hørt om landets 3. største by, og faktisk heller ikke om den næststørste for den sags skyld. Nizwa ligger for foden af Hajar bjergene, og har en strategisk betydning, idet to wadier mødes her. Med andre ord, der skal selvfølgelig bygges et fort for at holde kontrol med dette sted. Fortet er enormt, med et gigantisk tårn, hvorpå der var plads til 23 kanoner. Det er godt sat i stand, og det er til at komme til for mennesker. Faktisk kan det overraske hvor få turister der er i landet. Nizwa er efter pålidelige kilder den næst største attraktion i landet, og det siger lidt om hvor få turister der kommer ud til de andre attraktioner. Vi fik set fortet, og gik ogsåen tur igennem den gamle, nu forladte og meget forfaldne bydel, de lokale prioriterer elektricitet og indlagt vand fremfor charme og tradition, det kan man desværre ikke fortænke dem i. Alligevel var det et trist syn at gå rundt blandt de næsten sammensunkne lerhuse.

Efter Nizwa satte vi vores gode GPS på Misfat al Abriyeen, en lille bjergby ikke så langt fra Nizwa. Her har ildsjæle pustet nyt liv i en næsten opgivet traditionel landsby ved at lave nogle af den gamle huse om til små guesthouses. Man betaler ikke for komforten, men for en ganske speciel atmosfære. Vi ankom ved 16 tiden, og blev mødt af Ahmed, der med stor viden forklarede os om stedet og landet generelt. Opholdet er med mad, så vi ventede i spænding på serveringen, vi blev ikke skuffede!

Stedets gæster var en blanding af tyskere og englændere, alle var heldigvis stille og rolige, så der var ingen larm og ballade til at forhindre os i at gå tidligt til ro.