En rigtig stranddag
I Tangalle havde vi ikke rigtig planlagt mere, end at udforske nogle af de flotte og uendelige sandstrande her i området, så vi sov lidt længere i morges og tog os god tid med morgenmaden. Efter at have smurt os godt ind i solcreme tog vi en tuk tuk til dagens første strand - Rekawa beach. Her er der en del skildpadder og man kan booke en tur hos en organisation, som om natten tager en med ned til stranden for at se skildpadderne. Det fandt vi dog ud af lidt for sent og vi var desværre ikke så heldige at se en i dagslyset, men stranden var stadig utrolig flot. Den var kilometer lang, kun sand og nærmest ingen mennesker. Vi solede os lidt og stod så i vandkanten, da bølgerne og strømmen var få stærke, at vi ikke var helt trykke ved at gå i, men vi blev også godt våde ved bare at stå på stranden og lade bølgerne sprøjte os våde. Vi fandt et sted at spise lidt let frokost og derefter tog vi en tuk tuk til Marakolliya beach, som er omgivet af mangrove skov, som vi også kørte igennem, for at komme derhen. Utrolig flot sted med havet på den ene side og mangrove skoven i baggrunden på den anden side. Her sad vi kun kort, da det allerede var ved at blive sent og vi havde besluttet os for at gå hjem herfra langs stranden, var der ikke så meget tid til at sole sig inden det blev mørkt. Vi gik omkring de 6-7 kilometer tilbage langs Marakolliya beach til Tangalle beach, hvor vi bor. Det siger måske lidt om de kilometer lange sandstrande, som der er at finde her. Endelig tilbage i vores værelse glædede vi os alle til at komme under bruseren og skylle alt sandet væk.
Efter vi alle var nogenlunde fri for sand, havde vi fundet en restaurant ca. 1 kilometer væk fra vores hotel, hvor vi ville spise aftensmad. Restauranten havde fået vildt gode anmeldelser på tripadvisor og lå ikke lige ned til vandet sammen med alle de andre turistede restauranter, men lidt længe oppe. Det var godt gemt, men vi fandt det. Det var en familie som havde lavet en lille restaurant i deres baghave. Køkkenet mindede mere om et lille haveskur, men maden smagte rigtig godt og det var hyggeligt at være gemt væk fra de mere turistede og dyrere restauranter. I alt spiste vi aftensmad for 19,50 kr per person. I morgen går turen videre til kystbyen Mirissa, hvor vi skal være en nat.

Rekawa Beach
Marakolliya Beach med mangroveskov i baggrunden
Kommentarer