En weekend i forårets tegn
Her midt i februar har vi fået et skud forårsvarme. Fra regn og rusk og temperaturer lidt over frysepunktet blev vi budt på solskin, vindstille vejr og temperaturer på den gode side af de 10 grader. Vi havde besøg fra Varde fredag og lørdag. Fredag stod i hyggens tegn, vi fik et rejseforedrag fra Sri Lanka, der lige pludselig er rykket godt op på sten over steder vi godt kunne tænke os at besøge. Lørdag fik vi efter adskillige års pause comeback som geocachere. Vi fandt på en 10 kilometers tur i Marienhölzung hele 5 caches.
Søndag startede med skyer, og himlen blev aldrig helt så blå som dagen forinden. Til gengæld blev dagen årets hidtil varmeste. Hele 12,8 grader viste vores termometer da vi startede på turen rundt om Niehuus sø. Selv efter jakken var kommet i rygsækken svedte vi godt op ad bakkerne på turen. Herligt at mærke varmen igen.
Vi kunne fra nærmeste hold følge hvordan vildsvinehegnet ikke ligefrem pynter i den smukke natur langs gendarmstien. Hist og her er det sat op, hvordan man kan finde på noget sådant er os en gåde.

Kommentarer