Teplantager og tuktuk ture

I formiddags efter vores traditionelle srilankanske morgenmad tog vi toget fra Kandy til Hatton.

Vores vært havde været så sød at tage ned til togstationen tidligt om morgenen for at købe pladsbilletter til os. Togturen varede lidt over 2 timer, så det var rart at kunne sidde ned. Vi kom til at sidde ved siden af en schweizer tysker, som vi snakkede lidt med. På halvvejen begyndte teplantagerne at titte frem og pludselig var de alle steder. Det var et utrolig flot landskab at køre igennem. Ankommet i Hatton kunne vi se at det havde regnet en hel del. Vi gik hen til en restaurant og fik srilankansk curry, som var super lækkert. Her tilbragte vi lidt af tiden inden vi blev samlet op a vores tuktuk, som skulle køre os til hotellet. Turen tog ca 1,5 time. Undervejs kunne vi se, at der havde været store jordskred, grundet den heftige regn. Vores chauffør holdt ind flere steder for at lade os nyde den flotte udsigt og tage et par billeder. Der er utrolig mange folk på vej til Adams Peak, især mange lokale, da det er weekend, en helligdag på mandag og fuldmåne på tirsdag. Det er åbenbart garanti for, at mange troende kommer og vandrer pilgrimsruten. Vi måtte også sidde lidt i kø på vej til hotellet, for at lade de mange busser passere. Ankommet til hotellet var det næsten allerede tid til aftensmad. Vi fik en blanding af traditionel srilankansk mad. Et par hørte os tale tysk og inviterede os til at sidde hos dem. De var nok godt i tyverne og fra Østrig og var blevet gift for et halvt år siden og var nu på deres bryllupsrejse og var selvfølgelig også i området, for at bestige Adams Peak.

Udsigten fra vores værelse op på Adams Peak

Vi fik snakket en del med dem og de var rigtig flinke. Efter maden fik vi en kort briefing om ruten op ad bjerget vi skal bestige kl. 01.30 i nat. Der var i dag 1100 mennesker på vej op ad bjerget og på toppen med templet er der maks plads til 500 personer, så vi får se hvordan det kommer til at gå i nat. Det vigtigste for os er at se solopgangen og ikke templet på toppen hvor de troende vil op for at bede, men vi får se hvordan det kommer til at gå.

 Udsigt over teplantager på vores tuktuk-tur. 

Route op til Adams Peak.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!