Gamle bymure og havskildpadder
Efter morgenmaden gjorde vi os klar for at tage ind til den nærliggende by, Galle. Her opholdt vi os mest i den gamle bydel, Galle Fort, som lå inden for de gamle bymure. Her var der en hel del butikker, restauranter og hoteller og man kunne se, at den gamle bydel satsede stort på turister og dem var der da også mange af. Vi gik rundt og kiggede i de forskellige butikker, gik på den gamle bymur langs havet og så Galle fyrtårn. En rigtig hyggelig gammel bydel må man sige, hvor det ikke er helt så hektisk som det ellers er i Sri Lankas byer, men det var også begrænset, hvor mange biler og tuk tuk’s der kunne køre derinde.
Efter frokosten fandt vi en lækker isbutik, hvor vi hver fik en kugle is inden vi forlod den gamle bydel, for at opspore et supermarked uden for bymuren. Her havde vi sat os for at købe krydderier med hjem, så vi kan lave de srilankanske retter fra vores madlavningskursus, til vores kære derhjemme.
Vores mission lykkedes og derefter tog vi, med rygsækkene fuld af krydderier, videre til en skildpadde farm. Vi havde læst om den på tripadvisor og den havde fået mange gode anmeldelser. Det bar et lille sted lige ved havet. Stedet er drevet af frivillige, bl.a. også en del fra Tyskland, som har dedikeret deres tid til skildpadderne. De tager på stranden om natten og finder det sted, som skildpadderne har lagt deres æg, graver dem op og tager dem med til deres eget hatchery, hvor de graver dem ned igen og venter på at æggene klækkes. Herefter sætter de dem ud igen. De sætter ca. 1000 nyudklækkede skildpadder fri om året og af dem overlever kun omkring 1 eller 2. 2-3% af ungerne beholder de dog i omkring et år, inden de sætter dem tilbage i havet, bare for at give dem en bedre chance for at overleve. Desuden tager de sig også af sårede skildpadder, som bliver skyllet op på stranden. De har haft en del, som enten havde fået viklet sig ind i plastik eller havde fået en fiskekrog gennem munden, som de tager sig af og giver medicin, indtil de er friske til at komme tilbage igen. De har også haft flere, hvor den ene finne er blevet blevet så beskadiget, at den måtte amputeres, som de dog kunne sætte tilbage i havet igen efter bare et år. Vi havde en ung skolepige, som viste os rundt og fortalte. Der var et bassin med tre mindre skildpadder, som vi også måtte holde. Hun fortalte, at de ville blive sat tilbage i havet igen om 2 dage. De havde i alt 5 forskellige skildpadder. En Olive ridley, green turtle, som skifter farve fra sort, rød og først bliver grøn efter 5-6 år, hawksbill turtle, hvis skjold ofte bliver brugt til smykker, loggerhead turtle og en leatherback turtle, som de dog ikke havde nogen af lige nu. I stedet for at tage entre, skulle man istedet give en donation, som gik til at forbedre deres faciliteter. Det var alt i alt et rigtig godt sted at besøge og vi var glade for at kunne bidrage til skildpaddernes velfærd. I aften skal der pakkes, da turen går mod Colombo igen i morgen.
Til aftensmad spiste vi på en lidt dyrere restaurant, som dog stadig ikke helt svarer til tyske priser. Vi ville nyde den sidste rigtige aften i Sri Lanka og bestilte både forret og hoveddret og fik spillet en masse uno ved maden og bare hygget og nydt aftenen.
Efter frokosten fandt vi en lækker isbutik, hvor vi hver fik en kugle is inden vi forlod den gamle bydel, for at opspore et supermarked uden for bymuren. Her havde vi sat os for at købe krydderier med hjem, så vi kan lave de srilankanske retter fra vores madlavningskursus, til vores kære derhjemme.
Vores mission lykkedes og derefter tog vi, med rygsækkene fuld af krydderier, videre til en skildpadde farm. Vi havde læst om den på tripadvisor og den havde fået mange gode anmeldelser. Det bar et lille sted lige ved havet. Stedet er drevet af frivillige, bl.a. også en del fra Tyskland, som har dedikeret deres tid til skildpadderne. De tager på stranden om natten og finder det sted, som skildpadderne har lagt deres æg, graver dem op og tager dem med til deres eget hatchery, hvor de graver dem ned igen og venter på at æggene klækkes. Herefter sætter de dem ud igen. De sætter ca. 1000 nyudklækkede skildpadder fri om året og af dem overlever kun omkring 1 eller 2. 2-3% af ungerne beholder de dog i omkring et år, inden de sætter dem tilbage i havet, bare for at give dem en bedre chance for at overleve. Desuden tager de sig også af sårede skildpadder, som bliver skyllet op på stranden. De har haft en del, som enten havde fået viklet sig ind i plastik eller havde fået en fiskekrog gennem munden, som de tager sig af og giver medicin, indtil de er friske til at komme tilbage igen. De har også haft flere, hvor den ene finne er blevet blevet så beskadiget, at den måtte amputeres, som de dog kunne sætte tilbage i havet igen efter bare et år. Vi havde en ung skolepige, som viste os rundt og fortalte. Der var et bassin med tre mindre skildpadder, som vi også måtte holde. Hun fortalte, at de ville blive sat tilbage i havet igen om 2 dage. De havde i alt 5 forskellige skildpadder. En Olive ridley, green turtle, som skifter farve fra sort, rød og først bliver grøn efter 5-6 år, hawksbill turtle, hvis skjold ofte bliver brugt til smykker, loggerhead turtle og en leatherback turtle, som de dog ikke havde nogen af lige nu. I stedet for at tage entre, skulle man istedet give en donation, som gik til at forbedre deres faciliteter. Det var alt i alt et rigtig godt sted at besøge og vi var glade for at kunne bidrage til skildpaddernes velfærd. I aften skal der pakkes, da turen går mod Colombo igen i morgen.
Galle Lighthouse
Green Turtle
Til aftensmad spiste vi på en lidt dyrere restaurant, som dog stadig ikke helt svarer til tyske priser. Vi ville nyde den sidste rigtige aften i Sri Lanka og bestilte både forret og hoveddret og fik spillet en masse uno ved maden og bare hygget og nydt aftenen.
Kommentarer