Andre facetter af ørkenmetropolen

I morges blev vi hentet ved hotellet kl. 7:25 og efter at have samlet 3 andre ind kørt ud i ørkenen. Første stop var et sted hvor man kunne køre på quad, som åbenbart var med i den pakke, som Sophie og jeg havde givet Harriet i fødselsdagsgave. Vi fik lov at køre i 20 minutter inden turen gik videre ind i ørkenen, hvor vi kørte op og ned ad klitterne i ørkenen, det var som at være i en forlystelsespark, helt vildt sjovt og vores chauffør havde rigtig godt styr på bilen. Her kørte vi ud til et sted, hvor vi steg ud og tog billeder og sandboardede i ørkenens uendelige sandbanker. Efter det havde vi i vores pakke åbenbart også brunch inkluderet i et lille beduin-Camp. Her fik vi hummus, pasta, chapati og en bønnemos, super lækkert. Dertil var der små runde kugler, som var en slags arabisk dessert og kaffe krydret med kanel, peber og safran. 



Herefter var det tid til en kort tur på en kamel i ørkenen og så gik turen også tilbage til Dubai. På vejen tilbage faldt vi i snak med vores guide som fortalte, at gan var inder og at hans døtre læste på universitet i Indien, da uddannelse kun er gratis for UAE statsborgere og ikke for tilflyttere. 

Tilbage på hotellet tog vi os en lille lur og tog så til Old Dubai, nærmere Al Fahidi Historic district. Det ser helt anderledes ud end resten af Dubai og meget mere som man forestiller sig en rigtig landsby i ørkenen. Husene var alle sandfarvede, ikke særlig høje og der var smalle gader rundt omkring. Inde i bydelen havde de vindtårne, som tillader luften at cirkulere, så der altid er ret køligt nede i gaderne. I dag er der en helt masse gallerier i den gamle bydel og nogle hyggelige cafeer. Vi satte os ind i en af cafeerne, som også var et galleri. Her fik jeg en frisk myntete og en is med dadler lavet på kamelmælk. Herefter tog vi en abra - en bådbus, over til soukkerne på den anden side af floden. Det kostede kun 1 AED at komme over og det var også meget populært og blev flittigt brugt af de lokale. Soukkerne her er delt op alt efter hvad de sælger. Vi gik mest rundt i krydderi, parfume og guld soukkerne. Det mindede meget om Marokko. Man kunne ikke gå i fred uden at blive bedt om bare at kigge i deres forretninger eller blive lokket til en samtale med sælgerne. Vi blev ofte kaldt for Shakira (spansk sangerinde) og Lady Gaga (Amerikansk sangerinde) af en eller anden grund. Det var spændende at gå rundt i soukkerne, men vi var også lettede da vi var ude igen, for det er ret anstrengende at gå rundt blandt de påtrængende og ihærdige sælgere. Her til aften har vi snakket lidt om morgendagens program. Vi ville egentlig have tilbragt formiddagen i Abu Dhabi og set den store moske, men den er lukket om formiddag pga. fredagsbøn, så vi må finde på noget andet og så vende tilbage til Dubai en anden gang for at se moskeen. 

 Brunch i et bedouincamp


 Abra - water taxi
Spice Souq
 Al Fahidi Historical Neighbourhood
Gold Souq - Deira

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere