Pilgrimsrejsende på Adam's Peak

Vi havde sat vækkeuret til kl. 01:15 og da det ringede, var det dog ret svært at komme ud af sengen, men vi havde jo besluttet os for at forsøge os på Adam's Peak. Vi gik afsted kl. 01:30, som vi havde planlagt. Det var helt mørkt da vi gik afsted, men problemer med at finde vejen havde vi ikke, da vi bare fulgte strømmen af srilankanere, som gik mod bjerget. Vi gik gennem en hel masse boder, som solgte alt fra snacks til bamser. Vi kunne godt se der var mange mennesker, men indtil videre gik det fint med at komme forbi de andre vandrere. Vi var blevet advaret/informeret om de 5200 trappetrin som ventede os, men vi blev positivt overraskede. Vi regnede med at vejen udelukkende bestod af trapper, men disse blev hele tiden afbrudt af nogle lige plateauer, hvor benene kunne slappe lidt af. Der var boder hele vejen, hvor man kunne købe te, frugt, ris og curry, vand og sodavand og slik, så man behøvedes ikke at være bange for at gå sukkerkold. Godt halvvejs kom vi til en flod, hvor det første gang blev rigtig proppet med mennesker, det var dog mest fordi alle de troende ville ned i floden og vaske sig ren, så de ikke smudsede bjerget til på vej op. Efter vi var kommet forbi menneskemængderne gik det relativt godt med at gå igen. Vi kom til endnu et plateau med boder og en politistation og vi kunne se, at toppen begyndte at kommer nærmere og nærmere. Da vi dog kom til trapperne efter plateauet kunne vi godt se, at der lige pludselig var rigtig mange mennesker og det blev kun værre. Vi havde allerede forinden mødt et par turister på vej ned igen, da de sagde, at menneskemængderne kun blev værre og værre. Vi fortsatte dog lidt endnu. På et tidspunkt gik det meget langsomt og der blev skubbet og snydt foran og alt muligt, indtil vi så bare stod stille. Vi så endnu en turist komme ned, som fortalte os, at hun var nået ret højt, men at det på et tidspunkt hverken går op eller ned, men bare går i stå og at det tager op til 50 minutter for hvert trin. Der kom flere og flere turister gående mod os og vi bestemte os også for at vende om, da vi ikke så nogen mulighed for at nå op på toppen og vi heller ikke synes det var nogen fornøjelse med de menneskemængder der hobede sig op. Det tog sin tid at komme ned til det nærmeste plateau, da der blev ved med at komme flere og flere folk. På vejen ned indhentede det østrigske par os, de var også vendt om. Her følte vi en bekræftelse i, at vores beslutning var rigtig truffet. På vejen ned lugtede det af tigerbalsam alle vejene og det havde vi også godt læst på nettet, da mange boder reklamerer med dette, fordi ens led begynder at gøre ondt på vejen ned grundet de mange trapper. Vi var nede på hotellet igen kl. 05:35 og gik så i seng igen, inden vi skulle have morgenmad kl. 09. Ved morgenmaden hørte vi nogen fortælle, at en mand fra vores hotel var draget afsted allerede kl. 11 om aftenen, selvom man normalt først anbefaler kl. 02:30 under normale forhold, men heller ikke han var nået op på toppen.

 Templet på toppen

 Hertil kom vi og ikke længere

Solnedgang i Hatton

Det var også det værst tænkelige tidspunkt vi kunne have valgt, da weekender altid er travle, men på mandag er der helligdag oveni og på tirsdag fuldmåne, som åbenbart også tillokker en hel del folk. Og det tror vi på efter at have set alle de pilgrimsrejsende og hotellet fortalte da også, at der var 300.000 folk undervejs i dag....! Kl. 12 blev vi hentet af en chauffør i sin bil og blev kørt tilbage til Hatton. Undervejs holdt han ind til siden for at lade os tage billeder af det flotte landskab og holdt endda også kort ind ved en kirke, hvor udsigten var rigtig flot. Vores hotel ligge lidt højere end selve Hatton by, hvilket betyder at vores udsigt er fremragende med en masse teplantager. I morgen går turen tidligt med toget videre til Ella.