Vi har indeværende år forladt vores hjemmelavede julegaver med Kirsten og Karsten, og har i stedet valgt at giveoplevelser. Vores udspil var således en tur til øen Endelave. På sin vis er vi stadig i gang med det hjemmelavede, for turen er 100 % hjemmestrikket, intet har været en del af en pakkeløsning, så på en måde holder vi stadigvæk den hjemmelavede fane højt.
Endelave er mest kendt for at være hjemsted for en stor koloni af vilde kaniner, der i øvrigt ikke har meget lange ører selvom Gnags hævder det modsatte.
For at komme til Endelave må man naturligvis tage en færge, det er jo en rigtig ø og ikke en landfast en af slagsen. Færgen afgår fra den lille by Snaptun, beliggende yderst på sydsiden af Horsens fjord. Snaptun er lidt af en færgeby, herfra afgår nemlig også færgen til Hjarnø.
Den lille færge til Hjarnø. Der er ikke plads til mange biler, til gengæld skal man ikke vente så længe på næste færge for overfarten tager ikke lang tid.
Sidstnævnte tur er overstået på mindre end ti minutter, men for at komme til Endelave skal man forberede sig på en times sejlads på en ret moderne færge. Vi afsejlede fra Snaptun lidt efter kl. 16. Overfarten foregik uden problmer for de knapt så søstærke, der var ingen bølger af betydning, og derfor lå færgen sikkert på den blå overflade. Det er jo corona tid, og derfor er det påkravet med ækle mundbind i de indendørs saloner, det burde jo nok kunne få passagerer til at flokkes på soldækket, men nej, grundet vind, manglende sol og generelt lave temperaturer var der mennesketomt deroppe den ene gang Peter havde kæmpet sig ud i det fri.
Endelave færgen vender foran øens lille havn. Færgen opfylder efter vores viden fint behovet for øen. Den er også behagelig at sejle med.
Fra færgelejet er der lidt under en kilometer til Camping pladsen hvor vi havde bestilt et par camping hytter. Da vi havde det meste med hjemmefra lignede vi bærere til en længerevarende ekspedition, ikke deltagere på en hyggelig weekendtur da vi stavrede mod Connie og Sørens hyggelige plads. Karsten havde fornemmet at vi ville tage (for)meget med, så han havde medbragt en sækkevogn, den blev dog liggende i bilen, man kan vil bære hvad man vil!
Vel ankommet fik vi os installeret, og åbnet de mange gode medbragte sager, således blev der både skænket gin tonic, drukket øl samt nydt adskillige glas rødvin, godt nok af de mindste glas vi nogensinde havde set. Aftensmaden var også medbragt, nemlig chilli con carne, med ris og pandestegte hvidløgsflútes som Solveig havde skaffet i et impulskøb i landsbyen Glud kort før Snaptun. Normalt laver man den slags i en ovn, men hvad der ikke forefindes kan man ej benytte sig, af, derfor pandestegningen.
Efter aftensmaden gik vi en kort tur for ligesom at tage øen i øjesyn. Endelave har en vandrerute der i store træk følger kysten hele vejen rundt. Navnet er meget kraftigt inspireret af alle vandreruters morder, nemlig caminoen, således hedder Endelaves 21 kilometer lange tur Kaninoen. Den havde vi planlagt at gå om lørdagen, ogderfor var det rart lige at få os rød lidt så vi var klar til strabadserne den følgende dag.
Lørdag d. 24/4
KaninoenNår der skal vandres langt skal man helst ikke starte for sent. Vi valgte derfor at spise morgenmad ved 8.30 tiden, som altid når det gælder sådanne beslutninger var tidspunktet resultatet af et kompromis, Peter sover ikke længe så han trak i retning af et tidligere start tidspunkt, Karsten derimod mener at alt før kl. 9 er helligbrøde mod selve ideen med en weekend, så mulighedens kunst var altså 8.30
Vi havde selv alt med bortset fra brød som vi kunne skaffe gennem camping pladsen, og efter et hyggeligt måltid blev vi allerede klar til afgang inden kl. 10. Vejret var koldt, men meget solrigt, og Peter skulle komme til at fortryde at han ikke havde forberedt sig godt nok, solcremen ville have været en god ide at have husket.
Karsten, der jo ligefrem strutter af overskud på trods af morgenmaden kl. 8.30 foran vores hytter på Endelave Camping. Himlen er blå, det er ikke for varmt, kort sagt, ideelt vandrevejr til vores tur på Kaninoen.
Når man skal gå en rundtur er startspørgsmålet jo naturligvis, højre eller venstre om. Det kunne have givet anledning til en ophidset diskussion, men det viste sig at Solveig og Karsten var fløjtende ligeglade, ja nærmest uinteresserede, og at Peter og Kirsten, der begge havde en klar holdning, var enige i at gå venstre om. Således gik vi fra lejren ned til vandet, og drejede resolut mod venstre da Kattegat umuliggjorde videre færdsel fremad. Efter kort tid passerede vi det officielle start sted for øens 4 vandreruter tæt på færgelejet, her var Karsten i hopla. Det vedblev han at være i nogen tid, i hvert fald førte han an i et gevaldigt tempo der snart efterlod os andre halsende efter. Vi passerede således øens kirke nærmest uden af ænse den, så høj var udgangshastigheden.
Første del af ruten er hård at gå, idet den følger stranden, hvor der dels er sand, dels sten. Med andre ord, det føles længere at gå end det egentlig er. Kaninoen er jo opkaldt efter øens bestand af vilde kaniner, dem så vi mange spor efter, men denne dag holdt de sig pænt til deres huller, over jorden så vi kun en eneste, og den havde været død i noget tid. Til gengæld var vi ikke de eneste der var undervejs, der var mange ligesindede der var ude at vandre.
Selvom Endelave er en ret lille ø, og overalt er temmelig flad, er naturen alligevel ret varieret. Vi kom således forbi strandenge, marker, overdrev samt kratbevoksning. Endda vådområder nåede vi at se på turen rundt om øen. På enhver god vandretur er der tid til forplejning, Karsten forlangte at vi skulle være gået mindst halvvejs før vi satte og ned for at indtage føde, så da der dukkede borde tænkesæt op efter små11 kilometer passede det perfekt. Vi havde forberedt burgere, men desværre glemt en kniv til at skære bollerne over, heldigvis har Peter fra sin tid som blå spejder prøvet lidt af hvert, så hvor andre så problmer så han en paptallerken, der jo kan bruges som rundsav, fluks var bollerne delte 2 og maden derfor nydes af alle.
Fra den nordlige delar Endelaves østkyst var der en fin udsigt mod samsø, der herfra så ud til at være 2 øer, samt til Tunø. Fra den sydlige del af øen havde vi haft et godt kig mod Æbelø, hvor vi godt kunne tænke os at begive os hen engang i den ikke så fjerne fremtid. Fra den nordlige del af endelave ændrer Kaninoen karakter, her slutter turen langs kysten for en tid, og ruten begiver sig ind i landet. Her satte Karstens venstre ben også ud, desværre har han nok en nerver klemme, og det ødelægger de helt lange vandringer for ham. Han fik sig dog slæbt i mål på campingpladsen. Kaninoen kan anbefales, selvom det eneste vi så var fugle og et par harer!
Om aftenen fejrede vi turen med at spise på Campingpladsens lille restaurant, her blev der serveret særdeles velsmagende pizzaer, og drukket gode danske øl til rimelige priser. Det var dejligt at kunne sidde indenfor igen, det går heldigvis fremad i Danmark, og situationen bliver mere og mere normal i øjeblikket.
Søndag gik vi en længere runde ned forbi Louisenlund, hvor vi atter engang spejdede forgæves efter kaninerne, der bortset fra ankomstdagen spillede noget kostbare. Vi fik også set både by ogkirke, og søstrene fik handlet lokale specialiteter, både til eget forbrug og på bestilling. Hjemturen foregik i solskin, så udsigten fra færgen var bedre end på fredagens sejlads. Endelave var i den grad et positivt bekendskab.
Kommentarer