På cruise med pineapple tours

 Efter endnu en sublim morgenmad på Amasikonåede vi at slappe lidt af, livet er jo hårdt når man oplever så meget. Vi havde booket en motorbåds tur til kl.10, og stor var forundringen da en ung mand lagde til ved badebroen præcis kl. 10. På båden stod der pineapple tours, og da den unge mands navn var for viderekommende at udtale mente han bare vi kunne kalde ham ananas.

I båden var der 4 redningsveste, og da Wilfried spurgte hr. ananas hvorfor han ikke selv havde en på lød svaret bare at han skam var en god svømmer! Således klædt på sejlede vi afsted mod syd mod byen Rutinda. Lake Bunyuniy er fantastisk smuk, med stejle småbjerge hvor der er terrasselandbrug, at der så lige også som prikken over iet er 29 øer af forskellige størrelse spredt ud med rund hånd er jo bare med til at øge oplevelsen. Da vi havde sejlet lidt tid kom vi forbi en skrænt hvor der stod adskillige folk med nogle køer. Ude i vandet så vi også 2 udhulede træstammer, og i den ene var der vild aktivitet, det viste sig at 6 køer skulle bringes fra den ene bred til den anden, og den letteste måde var åbenbart at de svømmede over, godt hjulpet at mændende i udhulede træstammer. Hr. Ananas drejede båden så vi fik dete hele med fra tæt hold, en meget stor oplevelse

Videre gik det mod syd, vi hørte om forskellige sagn omhandlende de forskellige øer, en meget grum historie omhandlede en meget lille ø kaldet punishment island (straffeøen). Her blev kvinder der var blevet gravide udenfor ægteskab sat ud, og herefter var der kun 3 muligheder. Enten døde kvinden af sult og tørst ude på øen, eller hun druknede i forsøget på at nå ind på sikker grund. muligheden i at slippe fra øen med livet i behold bestod i at en fattig enlig fisker, der ikke kunne betale medgift hentede kvinden ind fra øen og giftede sig med hende. Det lyder helt utroligt, men ifølge hr. ananas lever den sidste overlevende endnu, en 98 år gammel kvinde der efter 2 dage på øen blev hentet af en fisker.

Efter dette drabelige indslag sejlede vi mod den største ø, hvor der tidligere lå en koloni for spedalske. I dag er sygdommen udryddet, og bygningerne bruges til skoler, både primary og sekundare school er at finder på øen. Hr. ananas havde gået på skolen derude, og det betød 2 timers transport hvor vej i en udhulet træstamme, det kan man da kalde en farlig skolevej. Han kunne også fortælle om engang hvor det pludseligt blæste op og 2 dregne der ikke kunne svømme omkom på vej i skole, derfor havde han nu gang i et projekt hvor han lærte børnene i området at svømme.Hans forældre var begge døde da han var 19, og storebroderen var stukket af til Kampala, nu stod han så for opdragelsen af sine 2 mindre søstre, en helt igennem sej ung mand. PÅ øen var der også en slags hospital, det virkede dog lidt underligt for os at der sad en del og drak lige udenfor indgangen. Da det jo var på en ø uden veje er en ambulance ikke til megen nytte, heldigvis havde de en ambulance båd, der dog næppe havde klaret kvalitetskravene i den vestlige verden

På øen ligger der også en kirke, de ligger som regel højt, og denne var igen undtagelse. Vi gik derop, mødte et par af den kronede trane, ugandas meget smukke nationalfugl på vejen, og blev belønnet med en super flot udsigt ud over søen. Netop denne del har mange øer, og en stor del af disse var synlige fra Kirken. 

Efter besøget på den store ø tog vi til et resort på fastlandet, Peter Okoyo var blevet hyret af en norsk uddannelsesinstitutition til at holde et foredrag om situationen i Kenya, den slags kræver jo en stabil og hurtig netforbindelse, og det er der ikke på Amasiko. Heldigvis er Peter mester i at tale sig ind, så i løbet af kort tid var sagen klar, næste dag kunne han holde sit oplæg på Bunuynyi overland resort. Stedet så dejligt ud, men vi var salligevel glade for den mere lokale stemning der hvor vi havde valgt at bo.

Sidste stop på turen blev en ø som lederen af nationalbanken har indrettet som natur ø, der er blevet lavet et eco resort, og udsat nogle dyr fra en nationalpark, vi så således zebraer, impalaer samt waterbucks. På resortet spiste vi også frokost, vi bestilte også til hr. ananas, det er ellers ikke normalt, og han slåsede da også noget med kniven og gaflen undervejs. Fra øen var udsigten også fænomenal, i det hele taget er området så smukt, at næsten uanset hvorfra man ser er udsigt god. Hjemturen forløb fint, og da vi kom tilbage spillede vi kort inden aftensmaden. En helt igennem god dag.