Toyotaens sidste tur
Gik til den lille færgehavn på den vestlige side af Entebbe. Vi så en færge lægge fra land og begive sig ud på Victoriasøens vande. Syd for Entebbe ligger seese øerne, hvor der skulle være mulighed for at nyde livet for turister og velhavende lokale. At bedømme på færgen starter nydelsen ikke i transporten dertil, dels er vejen til færgelejet ikke ret god, del er færgen ikke det sidste nye skrig, ja, men kan vel egentlig gå ud fra at lyden fra skriget forlængst er forstummet. Af sted kom den dog, og vi kunne den på vej sydover i noget tid inden den forsvandt ud af syne, Victoriasøen er stor. Det er dog ikke den eneste færge der afgår fra stedet, der findes også en bilfærge over en af Victoriasøens bugter, der kunne have sparet os for turen helt til Kampala i går hvis ikke vi skulle have sat Peter Okoyo af. Efter at hav set den i kameraet på modsatte side af bugten tror jeg nu vi kan være glade for ikke at have satset på denne overgang. Dels så færgen mildest taget ikke ud af meget, dels bevægede den sig ikke i mere en en time hvor vi havde den for øje.
Vi gik lidt rundt ved færgelejet, og fik noget at spise på en restaurant hvor kun et par sandsække adskilte os fra Victoriasøens vande. Som så ofte før kunne vi forundres over antallet af retter på menukortet, kontra antallet af retter restauranten var i stand til at servere. Et er at der kan mangle retter på et trykt menukort i svære tider, men hvad kan undskyldningen mon være når retterne er skrevet med kridt på en tavle? -det oplagte ville i vores øjne være at viske de retter ud man ikke kan servere, og det er ikke fordi der ikke var personale nok til opgaven at det ikke fandt sted, vi var de eneste gæster, så travlheden kan ikke være problemet.
Vi fik handlet i Guds nåde supermarkedet, den lokale gin er ikke så ringe, og da den heller ikke er ret dyr har vi anskaffet adskillige flasker, en kopi snedkers røg i kurven ved samme lejlighed.
Ellers fik vi afsluttet kørslen med et besøg hos et testcenter, i Uganda er der krav om PCR test ved bådeind og udrejse, på den måde finder de jo også gratis ud af om der er smitte i samfundet gennem de rige turister der forlader landet, egentlig ganske godt tænkt synes jeg.
Bortset fra udflugten har vi tilbragt dagen på ViaVia, hvor livet bare er så skønt at det bliver svært at komme tilbage til hverdagens trummerum igen. Stedet er et paradisfor fugle interesserede, og selvom vi ikke lige er fanatiske ornitologer er det fascinerende at følge isfugle, samt andre farvestrålende fugle. alt i alt en god sidste her dag hernede.
Kommentarer