Bingo Bongo, vi kan se til Congo

Vi startede i sædvanlig vis, med morgenmad serveret. Vejret ved Kazunga kanalen var godt, og vi kunne derfor stire længselsfuldt over mod den modsatte bred, hvor enkelte elefanter var synlige. Vi kunne også følge med i hvordan fiskerbådene ankom en efter en med nattens fangst. Vi kørte efter morgenmaden ned for at tjekke stedet ud, vi gik rundt og så de forskellige fisk blive renset og solgt, og var imponerede over en skraldespand lavet af gamle plastikflasker. Dels var selve skraldespanden lavet godt, dels er det nok den første vi overhovedet har set på turen. De lokale betragter de umiddelbare omgivelser som det mest oplagte sted at smide deres plastik affald, desværre.

 

Syd for kanalen, som vi kunne krydse på en ganske god bro, går vejen igennem et stykke savanne, der er en det af sænkningen omkring rift valley. Området er udlagt som nationalpark, og vi spejdede ihærdigt til begge sider i håb om at se nogle parkens dyr. Vi fik øje på bøfler, og heldigvis også en elefant der stod tæt på vejen. Hurtigt fik vi stoppet bilen, og taget et par billeder der beviser vores held. Efter kort tid startede bjergene, og vi kunne fra et udsigts punkt se ud over Queen Elizabeth nationalparken. I sammenligning med Masai mara er der nok færre dyr, vi kunne i hvert fald ikke få øje på de helt store flokke af dyr. 

 

Vores mål for dagen var Bwindi impenetrable forest i den sydlige del af Uganda, vejen dertil førte over byen Kabale, og vejen dertil var egentlig ganske udmærket i forhold til den standart vi efterhånden har vænnet os til. Noget af vejen kørte vi endda 2 gange. Ved en kryds var der vild uenighed mellem maps.me og vores GPS, Peter A mente vi skulle følge GPSén, hvilket efter 20 kilometer viste sig at være en fejl. Da besindede den sig nemlig og anbefalede at vi vendte rundt og fulgte vejen som maps.me havde anbefalet. Det gav lige en ekstra køretid, men hvad, er der noget der lader til at være nok af i Uganda er det tid J

 

I kabale fandt vi dels en atm maskine hvor vi hævede et par millioner, samt en restaurant med noget så sjældent som buffet. Vi bestilte 4 gange buffet til 25000 ugandiske shilling. Buffeten var med lokale retter, såsom bønner, ged, ris og kylling. Da vi også fik både vand og kaffe forventede vi en regning omkring 130000 Shilling, men nej, den lød på 72000 shilling. Nu er vi jo ærlige folk, så vi forsøgte at forklare at der måtte være sket en fejl, men det kom vi ikke igennem med, så vi slap med en regning der svarer til 120 kroner for en frokost til 4 personer.

 

Fra Kabale kørte vi igennem et vildt smukt landskab, vi havde endda for en meget kort stund udsigt over en lille del af Lake Bunionyi, hvor vi skal bo en 4 dages tid. Bwindi skoven ligger højt, så naturligvis gik vejen opad med mange sving. Jo højere vi kom, jo bedre blev udsigten over det helt fantastiske landskab med mange små marker i bjergene. I horisonten begyndte høje vulkaner at komme til syne, nogle af dem danner grænsen mellem Uganda og Rwanda, og den ene er endda hvor Uganda, Rwanda og den ”knapt så” demokratiske republik Congo mødes, heraf så overskriften. Da vi ankom til Rushaga gorilla camp blev vi mødt af total luksus, så luksuriøst bor vi nærmest aldrig.