Bjerggorillaer

I dag var det dagen, hvor vi skulle på udkig efter kæmperne; bjerggorillaerne som lever højt oppe i den tætte regnskov. Turen til gorillaerne er en ”once-in-a-lifetime-experience” deter dyrt, normalprisen er 700 USD pr. person, men på grund af de få turister, fik vi oplevelsen for ”kun” 400 USD pr. person – omregner er det cirka 2500 dkr. Pr. person, så det er ikke småpenge, vi taler om.

 

Vi spiste morgenmaden og tog bilen den halve kilometer op til nationalparken, da vi ikke ved hvor gorillaerne befinder sig og muligvis skulle vi køre til en anden gate, hvis de havde flyttet sig i løbet af dagen.

Vi ankom således spændte og blev budt velkommen af nogle rangers som arbejdede i parken. Vi skulle desinficere skoene og afspritte hænderne før vi kunne komme ind. Desuden skulle vi bære mundbind. Gorillaerne kan have sygdomme, som de kan smitte os med og vi kan overføre sygdomme til dem. Gorillaerne har en genmasse som minder 98% om vores, så de er sammen med chimpanser og orangutang de dyr, som minder mest om os.

 

Der var ud over vores lille gruppe på 4 personer, to tyskere og 3 italienere så vi blev delt op i to grupper på 4 og 5 således gik vi sammen med Susanne fra Berlin, der arbejdede for ”Læger uden Grænser”, hun havde været i Uganda og Congo mange gange, men havde endnu ikke set gorillaerne og glædede sig lige så meget som os.

Vi havde fået madpakkermed frahotellet og vandflasker og var således klar til at starte på ekspeditionen efter en kort briefing, hvor vi fik at vide, at der lever 7 grupper af gorillaer i Bwindi nationalparken, som er vænnet til at der kommer besøgende. De har gennem flere år vænnet gorillaerne til, at mennesker kan komme tæt på dem. Gorillaerne lever frit og bevæger sig derhen, hvor de har lyst, så man ved ikke, hvor de befinder sig næste dag. De spiser 25 kg planter om dagen (for en fuldvoksen) og bruger 60 % af deres tid på at sove og 40% på at hvile sig – sikke et liv!!

Vi blev tilbudt at få en bærer med, som ud over at bære din rygsæk også kunne bære dig, hvis du kom i vanskeligheder eller ikke kunne gå på de stejle stier i den ret så ufremkommelige skov. Det takkede vi dog nej til og sparede de 15 $. Men en vandrestav skulle vi tage med og den viste sig også at være en god følgesvend især på vejen opad. 

 

Vi vandrede sammen med vores guide og to bevæbnede rangers i hver ende-de har en AK47 med hver. Ikke fordi de vil skyde dyr, men for at skræmme, hvis vi skulle møde en hidsig elefant.

Efter en halv times tid fik vi at vide, at de havde lokaliseret en gruppe gorillaer, og vi skulle bevæge os nedad. Det varen meget stejl skrænt og en meget smal stil, eller rettere et spor, som blev hugget til os. Da det var meget fugtigt var det også glat og vi gik meget langsomt og forsigtigt nedad i ca. 20 minutter indtil vi mødte tre lokale, der havde været ude siden tidlig morgen for at opspore gorillaerne så de kunne rapportere til guiden. De havde fundet en gruppe, hvoraf tre voksne og to unger holdt rast på en lille skråning. Der var en alfahan, kaldet ”Silverback” fordi han udvikler grå hår på ryggen, som tegn på, at han er gruppens leder.

Vi fik at vide, at vi havde en time sammen med gorillaerne, vi måtte ikke røre dem, og vi skulle beholde maskerne på. Vi kom så tæt på som en meter, og det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at se, hvordan de  spiste og slappede af selvom vi stod rundt om dem. De to unger var ca. 1,5 år gamle og underholdtmed et større show, og skiftedes til at kravle ovenpå hinanden. De ældre spiste og hvilede sig, den store han vejede op mod 250 kg og sad hele tiden med ryggen til os, hvilket er et tegn på, at vi er accepteret.

Vi havde en helt fantastisk oplevelse som vi helt sikkert aldrig vil glemme og heldigvis var gruppen ret fotogene, så der er gode billeder i vente.

Tilbage på hotellet nød vi bare luksus og ro, vi var nu de eneste gæster på hotellet og vi fik tanket batterierne op.