Operation Bøllebank

Et kludetæppe er nok det Balkan bedst kan sammenlignes med, der er kristne og muslimer som lever side om side mere eller mindre fredfyldt – for tiden heldigvis fredligt, men med en grum forhistorie. Den vil vi udforske lidt mere de kommende dage, hvor vi opholder os i Bosnien-Hercegovinas hovedstad Sarajevo. Vi forlod Pecs og 40 km senere også Ungarn først på formiddagen. Da vi har valgt at rejse ad landevejene krydsede vi grænsen til Kroatien, og her skulle vi for første gang vise vores vaccinationspas, som blev scannet sammen med vores pas. Vi havde læst, at vi skulle registrere os på en kroatisk hjemmeside for at være i landet, men der var der ingen, der sagde noget om. Så vi kørte videre og kunne ikke se den helt store forskel på landskabet eller de små landsbyer, vi havde set i Ungarn. Afgrøderne var også de samme – majs, roer og korn for ikke at glemme de mange marker med store, flotte solsikker, der vender sig mod solen. De giver et flot gult skær henover det kuperede landskab.

Efter ca. 70 km kom vi til grænsen mod Bosnien Hercegovina. Her ville de også se pas, som oven i købet fik et stempel, og så ville de se vores COVID-19-pas… vi stak atter engang telefonen frem med det elektroniske, men ak, de ville se papir, og så måtte vi hive den gule vaccinationsbog frem. Godt vi havde begge dele med… Vi fik lov at køre videre, og inden længe viste det sig da også, at vi var kommet til et ikke-EU land, med dårligere veje, mere forfaldne huse og meget gamle landbrugsmaskiner. Vi så endda en hestevogn med en hest spændt for, mange høstakke og to mænd der forkede små halmballer op på en vogn. Ikke ligefrem et moderne landbrugsland.

Dagens etape lød på 285 km i dag, og det beregnede GPS’en ville tage omkring 6 timer… det siger også en del om infrastrukturen.

Vi kan begge huske borgerkrigen i 90’erne, og det er underligt at se bynavne og så mindes noget fra borgerkrigen, f.eks sagde Tuzla os noget, og da det var en større by på vejen til Sarajevo, besluttede vi os for at spise frokost der, de måtte også have en hæveautomat, for vi fornemmede klart, at der var langt mellem kortlæserne. Ved nærmere eftersyn (på Google) fandt vi frem til, at Tuzla er stedet, hvor “Operation Bøllebank” fandt sted den 29/4 1994. Her kæmpede danske og svenske FN soldater mod serberne i ildkamp, og slog fjenden tilbage.

I dag er det en meget fredelig by med et kæmpe stort udendørs bad, en flot gammel moske med en træminaret og et flot torv, hvor vi fik frokost; de verdensberømte cevapcici med fladbrød og en syrlig ostecreme. Imens vi spiste kunne vi følge med i et lille optrin, der udspillede sig to gange, nemlig to brudepar, der blev viet og mens de var inde i bygningen, sad der en stor flok romakvinder og børn udenfor. Lidt længere væk sad deres mænd, og når brudeparret kom ud, kastede gæsterne mønter og karameller på brudeparret, og så skulle I ellers se romakvinderne komme i omdrejninger og samle alt op. Mændene havde nogle instrumenter, som de klimprede på, og så fik de et par sedler for det. Jo jo, gratis underholdning er ikke så ringe endda.

Jeg kørte de sidste kilometer til Sarajevo, vi fandt efter et par forsøg lejligheden og også en parkering. Jeg skal hilse og sige, at det er ret stejle gader her og smalle er de også! Vi fik aftensmad i den gamle, muslimske bydel, det er som at være dumpet ned midt i Orienten og det er helt fantastisk. Vi skal nok få nogle spændende dage her…