Sidste dag i Tatra bjergene

 

Alt godt har en ende, og vores afsluttende vandretur var absolut en værdig afslutning på dagene i Polens sydlige hjørne. Vi kom op og fik morgenmad i rimelig tid, og begav os så mos Kuznice, hvorfra en moderne gondol går på på bjerget Kasprowy Wierch. Det tofg sin tid at få købt billet til bjergbanen, men efter en halv time i køen var vi klar til at gå ombord. På første afsnit var vi så heldige at komme til at stå forrest ved den store panorama rude, hvilket helt klart gjorde underværker for udsigten. Så heldige var vi ikke på den sidste, og noget flottere, tur op til toppen, her måtte vi tage til takke med udsigten ud af et sidevindue. Ganske fint, men ikke helt så godt som udsigten ud af det fremadrettede vindue. Vel oppe på bjerget bemærkede vi straks højdeforskellen på ca. 1000 meter, temperaturen var en del lavere, og desværre var solskinnet i dalen blevet afløst af skyer, ikke ideelt, når udsigten ellers var helt fantastisk.

Toppen af bjerget ligger sort set på grænsen mellem Polen og Slovakiet, undervejs på vores vandretur kom vi til at passere grænsen flere gange. Meget af turen kom vi til at gå alene, Claus og Natascha havde på forhånd valgt at ville tage gondolen ned igen, og Sisse måtte vende om undervejs da hendes højdeskræk brød ud i lys lue. Der var et sted på turen der også fik dæmonerne frem i Peter hoved, men heldigvis klarede han udfordringen uden problemer, kun lidt bævende knæ efterfølgende afslørede at han havde været i krise. Turen gik fra Kasprowy Wierch til Kopi kondratova, en top der lige netop med sine 2005 meter brød den magiske grænse på 2 kilometers højde. Sjovt nok var netop den top den teknisk lettere, bred og mægtig som der er. fra Kopi Kondratova var der en fænomenal udsigt mod Giewont som vi have betvunget 2 dage forinden. Netop som vi gik ned kom solen, og det blev synligt for os hvor populær en top Giewont er på en dag med godt vejr, vi kunne se at der stod adskillige folk i kø for at kunne nå helt op, dejligt at vi havde været fri for det. På vejen ned fra bjerget kom vi atter forbi den lille hyggelige hytte, og atter måtte vi ind og spise lidt. De små hytter er klart et plus for området, og de lave priser er også tiltalende. Vi bestilte hvad vi troede var kroketter med kød, men ak, det viste sig at være nogle ikke helt vellykkede polske forårsruller i stedet. Sådan kan det gå når menukortet ikke er oversat.

Om aftenen gik vi alle op og spiste på en af de restauranter der lå tæt på vores hytte, maden var god, stemningen hyggelig, så det var den perfekte afslutning på vores tur sammen med Sisse, Claus og Natascha.

Restauranten i det lille kompleks hvor vi boede i Zakopane. Meget charmerende byggeri holdt helt i den lokale stil