Sceneskift
Fredag vekslede vi location. Farvel til Krakow, og goddag til Zakopane. Vi skulle også aflevere Ingeborg og Malte ved Johannes Paul den anden lufthavnen. Vi klarede det hele uden problemer, de unge blev afleveret og kom med flyet, og vi gamle fik sat vores GPS på Zakopane for foden af Tatra bjergene. Trafikken sydpå var tæt, og da vejene ikke var for gode tog de vildt lang tid før vi kunne parkere bilen for foden af de høje bjerg. Heldigvis var vores hytte allerede klar til os, så vi kunne lige nå en hurtig frokost, inden bjergene kaldte. Vejret var ikke det bedste, men vi tog chancen og tilbagelagde de 1,3 kilometer op til nationalpark grænsen. Her løste vi billet til herlighederne, hele 7 złoty pr. person skal der lægges for at få adgang. (i betragtning af hvad man får for pengene i form at fitness og naturoplevelser er det en fantastisk investering.) Vi gik de første par kilometer af en jævnt stigende, men særdeles god sti, efter en lille hytte drejede vi til venstre, og her viste vbjergene for første gang tænder, stigningen var brutal, og vi svedte begge to. Det er jo ikke så sært at Peter sveder, det gør han let, men at Solveig også havde sved der piblede frem er straks mere bemærkelsesværdigt, det siger i den grad noget om den fart vi gik, og den stigning vi blev udsat for. Heldigvis fik det da en ende, og vi kunne nyde udsigten fra den lille top Skare skanina i små 1400 meters højde. Nedturen foregik også i stejlt terræn, men ned kom vi, og efter 3 timers vandring havde vi tilbagelagt lidt over 500 højdemeter og præcis 11 kilometer, ikke så ringe endda. Vi ventede en times tid på Sisse, Claus samt Natascha, og da de ankom gik vi over på den lokale restaurant hvor vi fik serveret nogle gode måltider. Alt i alt en god dag hvor vi fik byttet rejsekammerater og opholdssted, men alligevel fik nået at vender lidt.
Kommentarer