Over vand og land mod Harrislee

 Ja, indlægget her kunne også have heddet hjemturen, men nu kom der så en anden overskrift i stedet.

Men hvorom alting er: vi startede med at pakke sammen, og spise en hurtigt morgenmad. Da vi skulle til at køre sagde vi farvel til den ældre dame der stod for stedet, hun er virkelig en god grund til at komme igen. Solveig fik endda en lille buket lavendler af hende. Køreturen på Pag var hurtigt overstået, der er nemlig kun ca. 10 kilometer fra Novalja til færgelejet hvorfra båden afgår til fastlandet. Da vi kom til færgen blev vi lidt blege ved synet af de mange biler der allerede ventede, og vores første vurdering vart at vi tidligst kom med den næste færge efter den der ville afgå kl.8. Heldigvis havde vi vurderet helt forkert, og vi kom helt uden problemer med den først afgående færge, der kunne have betydelig flere biler ombord end hvad vi forventede. Fra færgen var der en super udsigt tilbage mod Pag, og man kunne tydelig se at den østlige side af øen er knastør, faktisk må der klimamæssigt være tale om ørkenklima.

Vel ankommet til fastlandet ventede der os kørsel ad landevejen med kurs mod Rijeka hvor motorvejen starter. Vejen var ikke hverken let eller for den sags skyld hurtig at køre, men til gengæld var udsigten så smuk at vi næsten var glade for at det gik så langsomt. Fra bilen kunne vi se ud over adskillige af de smukke kroatiske øer der lå som perler på en snor i venstre side af synsfeltet. Absolut en appetitvækker til flere ture. Første udfordring blev den Kroatisk - Slovenske grænse, her sad vi i kø i en time.. Kroatien er nok med i EU, men er endnu ikke med i schengen samarbejdet, hvorfor der egentlig er tale om en ydre eu grænse. At der også er Corona, og derfor ekstra fokus på folk der drister sig til at krydse grænser gjorde næppe sagen bedre. Ingen af de andre grænser vi krydsede, altså den mellem slovenien og Østrig, samt den mellem Østrig og tyskland gav indledning til problemer. I Østrig fik vi frokost i byen spittal an der drau, vi troede fejlagtigt at man skulle have maske, eller mundbind på når man betrådte spisesteder, men her blev vi i den grad belært om det modsatte, vi glæder os begge til det atter bliver muligt at bevæge sig rundt indendørs i Tyskland uden den slags, men det har nok desværre lange udsigter. 

I Tyskland havde vi en overnatning tæt på byen Erfurt i en mindre by. Næste dag tog vi ind til Erfurt, der ikke blev ødelagt under 2. verdenskrig, og som derfor af en tysk by er meget velbevaret. bl.a. er der en bræ med huse der minder om den mere kendte i Firenze. I Erfurt var det dyrt at overnatte på hotel, og da vi ankom til stedet gik grunden op for os, der var nemlig Bundes Garten schau, den største tyske have udstilling, nu er moral jo godt at have, men dobbeltmoral er åbenbart også ok, for hvor har man da hørt megen tysk damer over fyldte stadions i forbindelse med europamesterskaberne i fodbold, mens der ikke har lydt så meget som et kvæk i forbindelse med endeløse rækker af busser på vej mod Erfurt og haveudstillingen. Efter Erfurt ventede en tur på mere end 500 kilometer, men til sidst nåede vi hjem til vores egen seng, hvilket altid er dejligt efter en lang ferie.