Sarajevo, i krigens fodspor

 

Vi har i dag været på en guidet rundtur der som tema havde belejringen af byen i 3 et halvt år fra 1992-1995. Vi husker begge nyhedsudsendelserne i Danmark, der i de år indgående beskæftiget sig med situationen i Eks-jugoslavien. Efter en hurtig kop kaffe kom vi ud af døren, vi skulle mødes med guiden kl.9 nede i den gamle by, så der kunne ikke soves længe denne lørdag morgen. Nede i byen fik vi lidt morgenmad, og mens vi fortærrede denne, glædede vi os over, at der var markant koldere end dagen forinden. Kun 20 grader lød temperaturen på, hvilket var en kærkommen forandring fra de foregående dages bageovns-agtige temperaturer.

Guide mødte op til tiden, og som forventet var vi de eneste gæster denne lørdag hvor koronaen stadigvæk lægger en alvorlig dæmper på rejselysten. Det gjorde os dog ikke noget, vi fik på den måde en mere eksklusiv oplevelse for de samme penge. Meget af turen foregik i bil, for stederne med relation til krigen ligger ikke alle i gå afstand fra midtbyen. Vores første stop var tunnellen under landingsbanen, der i 2 år fungerede som livline ind til den belejrede by. Undervejs kom vi forbi markedet, hvor 2 morter granater var slået ned og havde drømt dusinvis af byens indbyggere ved begge lejligheder. Vi så også et hjertesskærende monument over en mand der råber til sin søn at han skal overgive sig, for de serbiske soldater vil ikke gøre dem noget. Det viste sig at være en fatal fejlvurdering, begge blev fundet i en massegrav efterfølgende. 

Ude ved lufthavnen ligger der et lille museum hvor et lille stykke af den 800 meter lange tunnel er bevaret, museet var ganske godt, og det var en stor oplevelse at gå nede i det lille bevarede stykke af tunnellen. Den er 1 meter bred, og 1,60 meter høj, så selv på de korte stykke vi gik får man en ide om hvor hårdt det ville have været at gå hele vejen endda med forsyninger. Ude ved tunnellen lød der pludselig skud, meget underligt, men netop da vi var der ville man åbenbart strømme fugle bort fra lufthavnens område. Det gav dog lige prikken over i`et som man siger. 

Fra tunnellen gik turen op i bjergene omkring byen. Oppefra højderne havde de angribende serbere særdeles god udsigt ned mod byen, og havde derfor frit skud mod indbyggerne. Vi fik udpeget de steder hvor snigskytterne havde opholdt sig. At skydningen gik begge veje kunne bl.a. ses på den gamle jødiske kirkegård, nogle gravsten var oversået med skudhuller. Vi fik oppe på bjerget også mulighed for at gå os en tur på den gamle bob bane fra vinter-ol tilbage i 1984. Den er ikke mere i brug, men er i stedet hjemsted for graffitikunstnere, der boltrer sig på betonen. 

Sidste stop var det gule fort fra den osmanniske tid, det havde ikke nogen direkte forbindelse med krigen, men fra fortet havde vi en særdeles god udsigt over byen, og herfra var det let at forstå bjergenes strategiske betydning. Efter besøget på fortet sagde vi farvel til Mak, der havde leveret en fantastisk præstation som guide. Han var selv flygtet med sin mor som 2 årig da krigen brød ud, først til en lejr i Kroatien, og siden havde han boet 6 år i Neuchatel i Schweitz. Nu var han så vendt tilbage, men ikke mange af hans venner er i byen mere, han mente selv at 90 % var flyttet til Østrig, hvor de på grund af tiden under Østrig - Unganrn kan studere for næsten ingen penge, eller til Tyskland. 

Turen havde gjort os sultne, så vi slentrede ned til en restaurant Mak havde anbefalet, og bestilte naturligvis cevapcici. Prisniveauet i Sarajevo er lavt, vi kunne således spise frokost for omregnet 10 euro, eller 75 kroner. Efter frokosten besøgte vi rådhuset, der blev bygget af Østrig ungarerne i slutningen af 1800 tallet. Bygningen er i ny maurisk stil, efter sigende fordi man gerne ville vise at man respekterede indbyggernes religion og kultur. Under belejringen nedbrændte den efter beskydning, og det er bl.a. Østrig der har stået for genopbygningen. Udefra er bygningen flot, men den er om muligt endnu mere imponerende indefra. Der var forskellige udstillinger, den der berørte os klart mest var den der omhandlede krigsforbrydelserne i årene 1992-1995