Kroatien - sidste land på Balkan i denne omgang

 Vi har faktisk i de senere år lavet vores koncept lidt om, når vi rejser, og tager minimum to overnatninger samme sted og helst 3 eller 4. På den måde når du at ankomme og kan nyde en hel dag, se de ting, du har besluttet dig for og opleve aftenen og roen, der falder på, når mange dagsturister er væk. Vi har også efter mange års intenst rejseri lært, at alle de steder, vi kommer . byder på oplevelser, men er nu også bevidste om, at det vi vælger også betyder et fravalg af andre ting. Man kan ikke nå det hele, og at reje er også for os ensbetydende med at have god tid. Som en af de berejste fra DBK så smukt har sagt, så er den bedste ven på rejsen god tid.

Men i Mostar var der en undtagelse - vi havde valgt byen fordi vi kendte den og fordi vi gerne ville gense den, og derfor blev det kun til en enkelt overnatning. 

Men når man nu rejser med Prego-Tours så ved man, at selve turen også er en rejse i sig selv, så Peter var naturligvis klar med et lille indslag på turen, nemlig den meget lille, bosniske by Pocitelj som osmannerne havde efterladt sig store aftryk på. Igen var der tomt for turister, så den store parkeringsplads ved indgangen til byen var næsten tom, og der kom ingen mand flyvende hen til os for at indkassere parkeringsgebyr. Altså satte vi atter engang den ene fod foran den anden og gik ind i den flotte landsby. Der var smukke, gamle huse med sten tage, trapper og brosten som var glatte fordi så mange har trådt på dem gennem mange hundrede år. Enkelte souvenirsælgere havde taget opstilling, vi smilede pænt til dem og gik videre. Det gik opad for vi ville op til borgen og dens flotte vagttårn og det var varmt, 35 grader og sveden haglede af os, men på denne tur har vi ligesom været vant til at tage mange højdemeter, så det klarede vi også denne dag uden undtagelse, dog med svenden haglende ned ad ryggen. På toppen var der bygget trapper og glastage henover en gangbro, så man kunne se, hvad man gik over, det virkede lidt malplaceret, i kælderen var der flere lokaler, men som så meget andet på Balkan stod det nu og forfaldt, enten var pengekassen tom eller også kunne man ikke blive enige om et koncept...

Vi gik rundt på borgmurene og i den lille moske, som var blevet bombet slemt under borgerkrigen, men heldigvis var denne moske blevet genopbygget - uden for stod en kvinde og solgte souvenir, men hun solgte også frossen granatæblesaft - det var SÅ tiltrængt og i varmen smeltede isen hurtigt og den iskolde saft læskede i varmen og gav os ny styrke til at fortsætte vores rejse.

Vores mål var Pag, en kroatisk ø mellem Split og Zadar. Den nåede vi i løbet ef ca. 3 timer, for kroaterne har en rigtig fin motorvej langs kysten og det er nemt at flytte sig nogle kilometer i en fart. Det kostede 113 kr. men landevejene er ikke et alternativ, når du vil flytte dig mange kilometer. Der var ca. 300 km fra Mostar til Pag. Det er en lang, smal ø, og fordelen var, at vi kunne køre til den via en bro og sejle fra den med færge i den anden ende, så den ligger trafikalt perfekt for os, når vi starter hjemrejsen. Vi havde fundet en dejlig lejlighed på booking.com hos en ældre dame, der har tre fine lejligheder med en fin terrasse, hvor man kan sidde og skue ud over havet. Vi blev taget venligt imod af hende og fik tilbudt en lokal snaps inden hun viste os indenfor i lejligheden. Da vi havde spist frokost på vej hertil brugte vi lidt tid på at slappe af og nyde udsigten, senere trak der vin med rødt Sahara-støv indover os og det trak op til regn. Vi fordrev derfor tiden med at planlægge næste dag og få læst lidt mere i de bøger, vi havde med. Senere gik vi ind til den nærliggende by, Novalja for at købe lidt ind - der var ingen af os, der var særlig sultne så det blev til brød og posesuppe.