Strand og ost

 På vores sidste hele ferie dag havde vi besluttet os for at satse på strandlivets glæder. Solveig havde fundet anmeldelser af Sags strande på en hjemmeside, og vores valg faldt hurtigt på stranden Rucica, beliggende ikke så langt fra Novalja, i en lille malerisk bugt. Køreturen var fin, godt nok blev vejen ikke ligefrem større jo tættere vi kom på stranden, men det var trods alt kun den sidste kilometer der bød på ekstreme stigninger samt smalle grusveje. Ved stranden blev det for alvor synligt at Pag trods sin ret beskedne størrelse har meget stor variation af nedbør. Området hvor stranden ligger kan vel best beskrives som værende en sten ørken. Der var stor set ingen bevoksning, og vi sammenlignede begge stedet med Israels ørken. Stranden derimod var fantastisk, krystalklart vand, ingen søpindsvin, meget små følger. Kort sat en ideel strand for os. Peter nåede at irritere sig over at vi ikke havde taget snorkle udstyret med, men den må man så bare huske næste gang der er mulighed for at vi kommer til smukke strande på en ferie.

Da vi havde svømmet rundt lod vi solen klare tørringen, det er som altid lidt af et sats at lade middelhavssolen sørge for at tørre en bleg skandinavisk krop, men heldigvis slap vi fra foretagendet uden forbrændinger. Fra Rocica stranden kørte vi mod nord, hvor byen Stare Novalja lød spændende. Stare betyder gammel, og vi håbede at komme til et atmosfære fyldt gammelt fiskeleje, det fandt vi nu aldrig, og fortsatte i stede til stranden hvor Peter havde regnet med at vi skulle have badet inden Solveig fandt Rucica. Jadra stranden var også ganske fin, med dejligt vand og en klippefyldt kystlinje, den var dog klasser under den første strand vi fik badet ved. Alligevel dejligt med hele 2 badeture på en dag, det er sjældent vi prioriterer det når vi er afsted.

Sådan skal det gøres effektivt. Amerikanere viser hvordan man hurtigt kan smøre en stor gruppe ind i solcreme.

Da vi havde badet skulle vi finde på noget andet at fordrive den sidste ordentlige feriedag med. Valget faldt på den lokale ost, som øen skulle være kendt for. Lidt sjovt at vi hverken havde set køer, får eller geder på vores køreture, de leverer jo dog råvarerne til al osteproduktion. Vi havde dog set adskillige oste udsalg, så vi valgte at køre mod syd ad hovedvejen, og så tage det første det bedste der bød sig til. Det viste sig at være øens bedste, nemlig Gligora i den lille landsby Kolan. På landevejen var der skilte til stedet, og da vi kom frem kunne vi se at der var en oste café. Godt nok en sjov kombination, men vi fik da bestilt både kaffe, samt en osteanretning med 9 forskellige lokale oste til 2 personer. Ikke alle ostene fik lige høje karakterer af os, men der var nogle virkelig gode iblandt, og heldigvis var der også en butik, hvor vi kunne købe dem vi bedst kunne lide. Vi fik købt 3 stå, og godt nok er det fedt at plastikposer er ved at være yt rundt omkring, der var bare en grund til at de vandt frem, og der er holdbarheden, således var vi ikke kommet bare en meter væk fra kassen før bunden i den miljø rigtige papirspose gav op og spredte vores indkøb over gulvet til stor morskab for både os og ekspedienten. (godt vi ikke havde købt noget af det vin forretningen også solgte)

Portionen af ost på Glogora var så stor at vi valgte at springe aftensmaden over, ingen af os var sultne. Til gengæld havde vi mod på en sidste oplevelse, så vi gik, bevæbnet med den helt store linse hen og så endnu en smuk solnedgang. En dejlig afslutning på nogle ret afslappende dage på Pag