Tukanen kom til os

 

Vi startede vores sidste ordentlige dag i Mexico med endnu en god gang hjemmelavet morgenmad fra Solveigs kyndige hænder. Vi havde planer om at se nogle Maya ruiner nær en lagune. Egentlig har vi set nok gamle sten, men tæt på ruinerne vi havde udset os ligger der en lagune hvor der bl.a. skulle være mulighed for at se tukaner, der med deres store farverige næb står højt på vores ønskeliste.

Vi skulle køre små 30 kilometer mod syd, og det klarede vi hurtigt på den gode vej. Lidt mod forventningerne var der en del andre mennesker ved de ikke vildt imponerende Maya ruiner, og der var endda andre end os der fandt den lille sti bag stedets store pyramide der førte ned mod Sian Kan naturreservatet hvor lagunen ligger. Godt nok skulle der atter betales for at få adgang til reservatet, men de 50 pesos pr. person holdt os ikke tilbage fra muligheden for at se de smukke fugle. kort inde i reservater fik vi et godt tegn på at vi var på rette vej. Vi så et par amerikanere med de vildeste kamera linser fotografere inde i junglen. Selv havde vi også held til at se spændende fugle, således lykkedes det Christian at fange en kolibri der stod stille i luften. Senere nåede vi frem tilen smuk lagune, hvor vandet havde en helt uimodståelig farve. Desværre havde vi ikke taget badetøj med, ellers havde vi kunne booke en sejltur på den smukke lagune, endda med indlagt svømning i en gammel mayakanal. Måske var det heldigt nok at vi ikke havde taget udstyr med, vores evne til at modstå den skarpe sol var blevet testet gevaldigt på vores lille strand intermezzo dagen forinden, og en gentagelse ville næppe have været sund for vores lyse nordiske hud (altså Peter)

På tilbagevejen fra lagunen gennem junglen mødte vi atter gutterne med de mega store linser, det viste naturligvis at de havde fundet et godt sted, og vi joinede kort og fik også øje på farverige fugle, men tukanerne holdt sig borte fra vores årvågne blikke. 

Vi måtte dog efterhånden tiltræde et hurtigt tilbagetog. I vores sublime Condo er der et amerikaner køleskab og friskvand, det betyder at vi er stoppet med at købe vand, hvilket ikke var en fordel på vores vandretur. Christian var især mærket af for lidt væske, så vi måtte gå hurtigt tilbage til ruinerne for at finde noget at drikke. Heldigvis er der i Mexico altid en entrepenant type eller 2 der sætter en biks op når der er mulighed for det. Således var der naturligvis også et spisested lige på den anden side af vejen. Her fik vi god frokost, samt meget koldt at drikke. Herligt.

På vej hjem til Tulum kom vi forbi endnu en lagune, vi prøvede vores held, men blev afskrækkede af prisen på 300 pesos pr. person. Godt nok så stranden og lagunen forrygende ud på et billede, men når man primært vil kigge efter fugle, og ikke kan bade, så var det alligevel for dyrt for os. I stedet kørte vi hjem, og badede i den tilknyttede pool. Da vi ville sidde oppe på condoes tagterrasse skete det utrolige, en tukan kom og satte sig i et træ. Hurtigt fik Solveig og Christian hidkaldt Peter med kameraet, og så fik vi dokumenteret tukanen.

den store svimmingpool ved vores condo. Her fik vi svømmet en hel del gange.

Som afslutning på dagen så vi en fremragende animationsfilm om dias de los muertos. Filmen ved navn Coco kan klart anbefales, Solveig og Christian fik tippet af en sælger i Chichen Itza :-)