Held I uheld

 Vores sidste hele dag i Campeche startede med god morgenmad for nogle lidt inde i byen. Vi var ikke kommet vildt tidligt op, så klokken var henad 10 dag vi satte os og bestilte. Kvinden der tog imod vores bestilling havde noget sp smart som en iPad, så hvad kunne gå galt? 

Nu kan læseren jo forestille sig at det ikke helt gik efter planen. Vores mad kom efter 40 minutter, ikke dårligt for en croissant og en sandwich. Den  der har fulgt med på bloggen lægger her nok mærke til andet kun er 2 retter, naturligvis kunne Peter have været mæt fra dagen før, men sådan var det jo naturligvis ikke. Peter fik bare ikke den bestilte omelet. Da vi skulle betale kom næste chok, omeletten var ike ringet med, hvilket var heldigt, for vi ville ikke kunnet have forklaret hvad der var sted. Heller ikke Peters caffe latte havde fundet vej til regningen, hvilket vi heller ikke kunne forklare. Det der var var godt, men senere skulle Peters manglende morgenmad vise sig at være held i uheld.

Efter morgenmaden traskede vi de 2 kilometer ud til byens lille fiskerihavn, vi gik langs vandethvilket sørgede for en behagelig temperatur. Havnen bød på andre indtryk end de gamle smukke huse. Her sad fiskerne efter dagens fangst og ordnede nettene. Der var mindre både, og ingen store industrifartøjer i den lille havn. 

Da det jo er spild af oplevelsesmuligheder at gå samme vej tilbage, gik vi i stedet ad andre, mindre veje tilbage mod Centro historico. Efterhånden var Peter blevet nødet til at få noget at spise, så vi toget første det bedste sted vi kom forbi. Det blev taco restauranten El Wink, hvor vi straf blev budt velkommen af en mega engageret, engelsktalende person. Han forklarede og menukortet, og vibestil 4 forskellige tasos samt 3 colaer. Ikke alene var det de klart lækreste tasos vi havde fået indtil videre, Prisen var også den laveste, en flad dansk halvtredser kom vi af med. Vi fik spurgt hvor længe de havde åbent om aftenen, for vi ville gerne spise til aften der også. Svaret var dels forventet, dels overraskende. De lukkede først ved 11 tiden, men om aftenen var det en mexicansk inspireret sushi restaurant ! Vi valgte dog at holde fast i planen med at spise der senere.

Tilbage i byen gik Peter en tur på den bevarede del af den gamle bymur, senere udnyttede Solveig og Christian de gode shopping muligheder til at få set på nogle varer at tage med hjem. Vi kom også forby den centrale plads hvor der var opstillet et marked med hjemmeproducerede varer, meget imponerende hvad der kan laves med flid, tid og simple redskaber.

Efter en tur tilbage på hotellet kørte vi ud til det sydligeste
de 2 bevarede gamle spanske forter, her var der i modsætning til dagen før åbent, og vi såret ganske gode Maya museum, hvor det meste også stod på engelsk. Ligesom dagen før fik vi også denne gang tid og råd til at støtte de lokale is-sælgere ved fortet. Det var simpelthen nødvendigt, for varmen havde atter fået får, og så er der ikke meget andet end en kold is der hjælper.

Om aftenen spiste vi som annonceret på den mexicansk inspirerede sushi restaurant. Det fortrød vi ikke, godt nok var der kokos omkrandsede sushi ruller ikke holdbare i længden, de var lidt for søde efter vores smag, men alt andet vi fik smagte fantastisk, og betjeningen var som om middagen god og behagelig, så kommer du til Campeche så kan vi kun anbefale at du indtager din aftensmad udenfor bymuren på Satori, det vil du ikke fortryde