I dag har vi været vidt omkring. Belært af gårdsdagens fejl stod vi tidligt op, så efter en god morgenmad var vi allerede klar til at starte bilen kvart over 8. Første mål var byen Progreso, der ligger stik nord for Merida ved den Mexicanske golf. Byen er kendt i Mexico for at have landets længste mole, og her er der i den grad tale om en heftig en af slagsen, den er nemlig på hele 6,5 kilometer lang. For enden af den ligger der bl.a. krydstogtskibe til. Da vi kom ud af Merida var det en let sag at nå frem til Progresso, for vejen var god, og der var ingen trafik af betydning. Vi fandt let en parkeringsplads ved en noget nedslidt lille forlystelsespark, og gik de sidste meter ned til stranden. Her var der til den ene side pelikaner og små fiskebåde, og til den anden lå så byen, der er populær blandt amerikanske turister, der flygter fra den nordamerikanske vinter.
Vi gik en tur langs ferie byens promenade, her var der så småt ved at komme liv efter nattens afbrydelse. Vi så adskillige små boder blive båret frem af entreprenante lokale, der lever af de mere velhavende amerikaneres tilstedeværelse. Langs promenaden lå der også adskillige restauranter med flot udsigt mod det smukke hav. Foran en af dem følte vi en uimodståelig trang til noget koldt at drikke, heldigvis var der icedlatte på deres menukort, men selve kaffen var nu en skuffelse, kun udsigten og skyggen holdt humøret oppe.
Tilbage ved bilen kørte vi langs kysten for at se om vi kunne spotte flamingoer. Det er godt nok ikke højsæson for de smukke fugle lige nu - men vi håbede, at vi denne gang ville være heldige. Landskabet blev helt fladt og vi kørte nu på en smal tange, der kom langsomt mere og mere mangroveskov til, men stadig ret lavt, så vi kunne skimte vandet til begge sider. Nu kom der også skilte op om, at det var krokodilleland, så vi måtte lige tænke os om en ekstra gang inden vi væltede ud af bilen... vi så dog ikke nogle i denne omgang. Men nu var det jo også pelikaner, vi var kommet for at se på og pludselig stod der en lille gruppe på noget lavt vand. Vi fik drejet af i en fart og var heldige. De var dog ikke helt så lyserøde, som man kunne have ønsket sig, men til gengæld stod de tæt på, så vi fik nogle gode billeder.
Vi kørte videre ad en lille sidevej, forbi et sted, hvor der blev produceret salt i nogle af de smukke røde søer (Laguna Rosada) og her var vi så heldige at se endnu flere flamingoer i en smuk lyserød farve stå og snadre i vandet. Der var masser af fugleliv, men de lyserøde fugle slog dem alle - endelig fik vi dem at se efter at have været på jagt efter dem i flere år... (Cypern, Tunesien og Kenya).
Glade kørte vi videre til den lille landsby Telchac, for nu rumlede maverne og klokken viste, at det kunne passe med frokost - heldigt nok var denne lille landsby en lokal perle, med smilende mexicanere, strand og små fiskerestauranter. Her levedes det lokale liv, og det var bare så meget mere os end Progreso fyldt med turister. Vi slentrede lidt rundt og fandt vej til Villa del Mar som serverede friskfanget fisk og et stort glas "Jamaica" med isterninger som egentlig bare er den maxikanske udgave af Rød Rynkeby.
Nu var vi klar til en svømmetur i den mexikanske golf, og efter lidt søgen fandt vi et godt sted ved Coconut Beach - der var ingen andre og vi kastede ud i det meget varme vand, det var overhovedet ikke svært at komme under og vi var enige om, at det var det varmeste havvand, vi nogensiden havde svømmet i - det var himmelsk!
På tilbagevejen mod Merida besøgte vi nogle gamle Mayaruiner kaldet Xcambó - de var flotte og velbevarede, der var kun en anden familie ud over os, så vi havde tid nok til at udforske stenene, men også de mange store firben, der kravlede rundt. Vi havde også læst, at stedet var et fugleparadis, og da vi nu havde Christian med på tur, som er eminent til at få øje på dyr, gik han forrest og fandt en spætte, to termitbo med et firben ovenpå og to papegøjer - vi legede Dr. Livingstone og fik nogle godt skud af de farverige dyr.
Aftensmaden blev indtaget på samme sted som gårsdagen - et eminent sted, der serverer grillet sandwich og andre mexicanske retter - der er intet køkken, men tre plastic haveborde og en stor grill - det sted kommer vi til at savne - ikke kun på grund af prisen (knap 100,- dkr for os alle tre) men mest på grund af smagen.
Kommentarer