Bienvenidos Mexico
På trods af, at vi har haft nogle tidsmæssige presbolde i form af udtjekning af lejlighed samt aflevering af bil at forholde os til fik vi alligevel noget ud af denne sidste dag i Mexico. Vi stod derfor tidligt op, så vi allerede kunne være ude ved maya ruinerne i Tulum kl. 8 når dørene åbnede for besøgende. Vi fik bilen parkeret og vandrede fra parkeringspladsen mod indgangen. Da pladsen ikke just er lige foran døren kunne vi på turen danne os et overblik over antallet af andre tidlige besøgende, mange var det ikke. Vi overhalede en langsom amerikansk gruppe, og ankom til indgangen med kun 3 personer foran os. De var tyskere, en gruppe turister vi eller ikke har set ret mange af. Så ankom den amerikanske gruppe, og derefter 2 tyske par. Meget kan man sige om tyskererne, men de kan stå tidligtop og komme afsted. Da klokken blev 8 stod vi vel ca. 20 personer i kø, og det blev vi så ved med. De mexicanske ansatte kom dalrende en efter en med en helt ufattelig mangel på motivation lysende ud af deres dvaske gang. Kl. 8.15 begyndte en enkelt ansat at rigge temperaturmåler-aggregatet til, og 8.17 kunne de første gå hen til kassen for at betale.
Ved lugen! (der var naturligvis kun en åben) blev vi mødt af et skilt der bekendtgjorde, at de ikke kunne give tilbage på store sedler. Lidt af en bet når man kun har 500 pesos sedler og skal af med 255 pesos. Heldigvis viste det sig ikke at passe, vi kunne betale 505 og få 250 tilbage. Så startede ræset med at nå først op til de gode billeder. Peter endte som nr. 2 kun overhalet af en ivrig tysker, der heller ikke var sønderligt imponeret af den mexicanske ineffektivitet. Faktisk så nåede han lige at blive bekymret, da de ikke åbnede kl. 8...
Ruinerne i Tulum ligger ufatteligt smukt helt ud til kysten, som omkring ruinerne er stejl og med mange store sten i vandet nedenfor. Vi fik nogle gode billeder næsten uden mennesker, og gik så ellers rundt og nød anlægget som var smukt, men som helt bestemt bliver ulideligt blot få timer senere fordi horder af turister kommer herud, det bærer anlæggetogså præg af, der er mange afmærkede stier og det er forbudt at gå på ruinerne her. Da varmen begyndte at blive stram, var klokken ved at være 9.15 og vi besluttede os for at vende tilbage til lejligheden for at få morgenmad og for at pakke det sidste.
Christian sørgede forat få fyldt vores vanddepoter op, Peter lavede morgenmad og jeg tjekkede os ind på Air Canada - det gik glat bortset fra, at man stadig skal uploade coronapas - men det gik nu også fint via stregkode. Vi var således klar til at køre fra vores dejlige Condo kl. 10.45. Og så blev Nissan Versaen sat i gear med Peter bag rattet. Vi kørte ud af Tulum, og pludselig skulle en stor politibil i modsatte køreretning dreje til venstre. Han kørte direkte ind foran Peter, som førstbremsede lidt op og derpå fortsatte - det gjorde politibilen også indtil Peter huggede bremserne i - og så blev passagerdøren i politibilen ellers åbnet og en lille korpulent ældre politibetjent sprang ned på vejen og over for at vinke os ind til siden. Peter bandede og holdt på sin ret, jeg bad ham om at lade være med at diskutere med politimanden selvom han havde ret... Politimanden bad om at se Peters kørekort, da det lå bagi, gik jeg ud for at hente det i tasken, politimanden kom med og kiggede interesseret på den bunke sedler, der var i pungen, men han måtte nøjes med kørekortet, som han tog. Han gik derefter igang med at fortælle Peter, at det altså ikke var et hus, han var kørt forbi men en POLITISTATION! It´s a policestation.... fik han sagt mindst ti gange - han kunne ikke så meget andet på engelsk men lod os forstå, at politiet åbenbart havde første ret, og alle andre havde bare at holde tilbage... Der var ingen tvivl om, at han gerne ville have haft et par pengesedler, men hvorfor skulle han det, når det var ham (eller hans kollega) der havde brudt reglerne om at holde tilbage? Til sidst gav han op, han kunne ikke nok engelsk til at fortsætte en diskussion, og som Peter sagde, da vi var kørt videre, så var det vis tgodt, at han ikke kunne mere spansk lige i dag. Men vi fandt da ud af, hvor politistationen i Tulum lå:-)
Efter et hurtigt tequila indkøb satte vi kursen mod nord. Vi var kommet afsted i så god tid at vi havde mulighed for en lille pause undervejs, efter at have drøftet forskellige muligheder valgte vi at satse på den lille by Puerto Moreilos, der ligger små 30 kilometer før Cancun.Stedet var mildest taget en positiv overraskelse. Der var en stor offentlig strand, og ingen gigantiske hoteller. Vi gik langs stranden, der endda var næsten fri for opskyllet tang. Her var der liv og glade dage både på stranden og i vandet, hvor der var mange ude at bade. I det mindste endte vores Mexico tur med en positiv oplevelse på Yucatan halvøens meget bebyggede caribiske side. Kommer vi atter hertil vil vi i stedet for Tulum vælge at bor her.
I Cancun fik vi afleveret bilen, samt fundet hen til vores hotel tæt ved lufthaven. I hotellets poolområde har vi brugt tiden på at slappe af, samt på at komme op to date med bloggen. Nu er der jo kun en der kan skrive ad gangen, så heldigvis for den anden var der et hav af smukke fugle at fotografere, bl.a. fik Solveig nogle særdeles gode billeder af en kolibri.
Kommentarer