Merida


 For første gang på turen har vi selv stået for morgenmaden. Vi bor på casa del agua, altså et hus med vand, men ikke med tjeneste folk. Huset er forrygende, der er højt til loftet, store loftsventilatorer der sammen med aircondionen skaber et udholdeligt indeklima, samt ikke mindst en, godt nok lille, svimmingpool til at køle af i. 

Da vi efterhånden er ved at være ankommet rent tidszonemæssigt blev det til en lidt sen morgenmad. På den ene side var det dejligt at sove længe, på den anden side er det ensbetydende med en heftig varme når man kommer for sent ud af døren. Vi havde aftalt at have en dag hvor vi ikke brugte bilen, så den stod med andre ord på en tur rundt i Merida på apostlenes heste. Da vi forlod Casa del Agua var der allerede over 30 grader udenfor, og koldere blev det jo ligesom ikke. Solveig havde fundet et gammelt herskabshus hun gerne ville besøge, her havde en meget rig familie boet siden 1915, og huset er stadig rammen om en 89 årig kvindes liv når hun opholder sig i Merida. (hun bor nu fast i Mexico city) At sige at huset er imponerende ville ikke være forstort et udtryk at bruge, og det vidner om at den meget store forskel på rig og fattig i landet ikke er af nyere dato.


Corona er også present her i Mexico, og indenfor er der alle steder krav om en Cubrobuca, altså en maske som heldigvis nu er væk i Danmark.

Huset var udstyret efter alle kunstens regler, og står som da den nuværende ejers bedsteforældre boede der. 
Køkkenet benyttes stadig når ejeren og hendes familie er i området, derfor er der her idet mindste blevet plads til et nyere komfur.
Efter vores museumsbesøg måtte vi atter ud i den kvælende hede. Vi gik langs Meridas svar på Champs elysse, Paseo montoja, der godt nok blegnede en kende i den sammenhæng. Godt nok lå der en del pragtviller, men desværre også en her del nyere, knapt så smukke bygninger. Da vi alle føltevarmen trykke valgte vi at gå ind et sted hvor det var muligt at få en forfriskning. Stedet var smukt, drikkevarende dyre, men vi kan sagtens være med i det prisniveau der er i Mexico. Under alle omstændigheder var det nødvendigt med noget koldt at drikke. Stedet var en del af noget større, og der var bl.a. salg af kunst. Noget af det var en hyldest til de dødes dag der er mega stor i landet.

Fra forfriskningsstedet gik vi det sidste stykke ned til et marked, her var der et leben uden ende. Vi blev anbefalet afskillige små spisesteder af ivrige sælgere. Vi giklidt rundt for at finde et passende sted men endte alligevel med at vælge det første vi havde kigget på. Der var kun nogle papaskilte med retter, og absolut ingen der talte et ord engelsk på stedet. Vi fik bestilt noget, og på restaurant muftis anbefaling fik Solveig nedskaleret sin Super Nachos bestilling til en medio (halv) Nachos, meget heldigt, for selv den var stor! Maden var god, stedet absolut lokalt, og dermed mega billigt. Med drikkevarer kom vi af med 176 pesos, hvilket hurtigt omregnet er lidt under 60 kroner. 

Således mætte gik vi ind ind på markedet igen, nu fandt vi grøntsagsafdelingen, der var et farverigt sted. Vi gi rundt uden maske, men det blev påtalt af et par venlige politi betjente, så maskerne måtte frem igen. I 39 graders varme var det ingen fornøjelse, så mens maskerne blev svedt til gik vi mod markedets udgang.

Efter markedet var der kun byens store, centrale plads med domkirken tilbage på vores program. På pladsen fik vi os bænket godt i skyggen, og fik atter drukket noget koldt. Det er helt vildt så meget væske vi har haft brug for på turen. Domkirken er bygget af sten fra nedrevne maya bygninger der lå på stedet da spanierne indtog området. Vi prøvede at komme ind i kirken, men ak, den foregik noget arbejde derinde, så det mislykkedes for os. Hjemme i Casa del Agua udnyttede vi til fulde swimmingpoolen, det var en lise at være nede i det trods alt køligere vand. 

Aftensmaden fik vi på en meget lokal fortovs restaurant, der vi godt gang i biksen, der åbenbet var populær. Der kom endda en lokal bus hvor chaufføren lige stoppede, og fik en pose med til turen. Så simpelt kan det siges at stedet var godt.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag