Bird is the word

 Vi har brugt dagen i Campeches omegn. Da vi jo skal køre langt mandag, og der i morgen er starten på Samana Santa her i byen valgte vi at bruge lørdagen til at se noget andet end den smukke by. Vi startede med en mildt sagt ydmyg morgenmad. Det lokale Oxxo supermarked havde et par borde udenfor, og de kunne lave en ok op kaffe samt levere en knapt så ok sandwich. Det har været den ringeste morgenmad på turen, så i morgen prøver vi at finde et regulært sted. Med skuffelsen siddende i halsen startede vi bilen, der chokerende nok stod gemt inde bag en anden bil. Parkeringspladsen er ikke stor nok til det antal gæster hotellet har, så vi holder i flere lag. Heldigvis er der dog mening med galskaben, så parkeringsplads chefen og dennes hjælper flyttede resolut den bil, der spærrede for vores tur. Ud af Campeche kom vi hurtigt, og udenfor byskiltet kørte vi i et stedse mere kuperet landskab. Efter 30 minutters kørsel fik vi følgeskab af en militær jeep, en mand stod på og holdt fast i et monteret maskingevær! Det var ikke just betryggende at have denne bil i nakken de næste 20 minutter. Heldigvis fik det en ende da vi drejede ned til Edzna ruinerne. Der blev talt meget om sikkerhed hjemmefra inden vi tog afsted til Mexico. Nu er Yucatan nok et af de sikrestesteder i landet, men generelt er der rigtig meget politi. Der er tjekpoints ved vejene, hvor især biler med mørke runder eller lukket lad bliver tjekket, men når vi ruller vinduet ned er vi indtil nu blevet mødt med et smil og et ønske om en fortsat god tur. I går kom vi i en alkohol razzia, og da mit spanske er ret begrænset kom jeg til at sige ja til, at jeg havde drukket... han spurgte så igen og så faldt ti øren og jeg smilede og rystede på hovedet mens jeg sagde "no no" - han smilede tilbage og lod os køre videre. Der er en del narkokarteller, der styrer flere områder i Mexico, men det er primært dem selv de skyder på, men selvfølgelig kan turister blive fanget i deres krydsild. Men som alle andre steder gælder det om at bevæge sig rundt med omtanke og undgå de oplagte steder, man kan blive udsat for grimme ting, for eksempel at bevæge sig uden for turistområderne midt om natten eller opsøge diverse natklubber, men da vi er kommet afsted for at se noget, så oplever vi om dagen og sover om natten og indtil videre har vi været helt trygge.

Tilbage til udflugtsmålet; Edzna er en stor, velbevaret Maya-by, der ligger godt 50 kilometer fra Campeche, den er interessant, og afstanden fra Cancún og de mange turister betyder dels, at den er klart mindre besøgt, samt at den er billig at besøge. Kun 85 pesos måtte vi slippe pr. person, i sammenligning med de første ruiner vi så før Valladolid er den et kup af de større.

Heldigvis var varmen ikke helt så ulideligt i dag, men dog tilstrækkelig til at kasket og bøllehat blev monteret. Kameraerne blev hurtigt fordelt, for allerede ved indgangen sad der flere store firben og solede sig. Selve Maya ruinerne var smukke og velbevarede, det må have været et kæmpe stort arbejde at få dem udgravet, og der er da også ved næsten alle dem, vi har set stadig nogle som sket ikke er udgravet. Man må gå på de fleste og det er imponerende at se, hvor mange sten, der er blev brugt til deres byggeri. De havde dog ikke formået at bygge buer på det tidspunkt, men til gengæld kunne de bygge solidt i højden, således var en af bygningerne oprindeligt på 5 etager!

Ud over gamle sten og næsten ingen mennesker, var der som sagt masser af store firben og fugle i smukke farver. Især Christian viste gode evner som ornitolog og kunne finde frem til de smukkeste fugle, mens han kompetent styrede den store linse.

Efter at være mættet af dyr og sten, begyndte maverne at knurre og vi kørte mod syd for at komme ud til kysten og finde frokost og finde en badestrand. Beggedele lykkedes og vi var helt store i hovedet, da vi kom til den smukke turkisblå kyst med det hvide sand. Det lykkedes os at finde en restaurant helt ud til vandet, og her fik vi serveret et stærkt måltid mad, så flere af os var pressede for at få det ned, fejl nr. 1 - vi havde bestilt den mexicanske udgave... Kun Peter, som har vist sig som den nye chili-claus kunne spise op.

Vi fandt en strand lidt længere mod nord, som var en lokal strand, hvor der var små strandhuse med palmetag, der tod af for den værste sol. Her hyggede de lokale sig med mad eller slappede af i deres hængekøjer mens en brise fra havet var med til at køle dem ned. Vi klædte om i et toilet/bad rum, der blev bestyret af en mexicansk mutter, der tog 5 pesos for et toiletbesøg, men så fik man også en bane toiletpapir med købet! Den mexicanske golf var dejlig forfriskende og vi nød at kaste os i bølgerne inden turen gik tilbage til Campeche.

Her havde Peter fundet endnu et gammelt spansk fort der havde interesse, desværre lukkede det lige for snuden af os, så vi måtte nøjes med en tur rundt om det. Solveig og Christian konstaterede visse slående ligheder med fortet vi havde besøgt dagen inden, og ja, de var også bygget på samme tid. På trods af at fortet var lukket havde vi alligel lidt held i sprøjten, der var nemlig en issælger der stadig havde åbent.

Aftensmaden indtog vi på restauranten med de 3 borde ude på gaden, det var dog ikke helt hvad vi havde regnet med, restauranten var vel egentlig en cafe, de havde kun lette retter. Der var nok føde til de gamle, men glubende sultne Christian måtte en tur forbi den lokale burgerking. Mærkeligt nok var Burgerking undtagelsen på reglen om at mexikanske butikker har masser af ansatte og få kunder, her var det sjovt nok stik modsat, så det tog lang tid inden Christian fik sin mad.