På abejagt

 I dag havde vi bestemt os for et program, der lød på en kombineret stranddag og en tur til en sø, hvor vi forhåbentlig kunne få øje på de to abearter, der findes på Yucatan halvøen.

Til vores Condo hørte også cykler med som man frit kunne låne, så efter morgenmaden pakkede vi strandtaskerne og gik forventningsfuld mod receptionen, hvor vi gerne skulle få udleveret tre cykler. Da vi prøvede i går var det uden held, for da kunne de ikke finde nøglerne. Dem havde de så fundet i dag, og El Jeffe (chefen) var også blevet hidkaldt, så nu var der hele to som skulle sikre, at vi kom godt afsted mod stranden... men ak, godt nok havde de nu fundet nøglerne, men cyklerne var flade, og en manglede en bremse herudover var sæderne i pygmæ størrelse, så vi var ikke lige på vej... Vi satte os i skyggen mens de to mænd svedende forsøgte at få noget brugbart ud af cyklerne. Det er nok ret passende på mexikansk effektivitet, det som vi var vidner til...man forstår ikke helt, hvorfor man har ti cykler stående til udlån, og først når der kommer én og efterspørger en af dem, går man igang med at få skidtet klar... Nå, men vi kom i hvertfald afsted, og vi var ikke kommet længere end 200 meter, så faldt både Christian og Peters kæder af, de kom nu hurtigt på igen, og ingen olie kom på fingrene, for det var vist mange år siden de kæder havde set olie... Peter kørte forrest mod stranden efterfulgt af Christian og mig, der måtte passe på ikke at få knæene op i styret selvom sæderne var sat helt op... så hurtigt gik det ikke. Vi er alle tre helt enige om, at Tulum og dens masseturisme ikke er vores sag, og selvom dertil lejligheden fulgte et kort med til en Beach Club, så vi kunne få lov til at parkere, betale for at leje liggestole og få ti 10% i deres restaurant, hvordan billigste ret kostede det vi plejede at spise tre mand for, så valgte vi et stykke offentlig strand. Vi fik parkeret og gik på stranden, det blæste ret meget, der var pålandsvind og i massevis af tang. det turkisblå vand var helt brunt. Kun tre mexicanere var ude at bade, og en traktor kæmpede en brav, men ulige, kamp for at fjerne tang så hotelgæsterne ikke skulle komme i kontakt med det væmmelige stads... det blev så dumpet på den offentlige del af stranden! Vi lå en halv time og iagttog den type turister som kom hertil, og glædede os over, at vi ikke kun havde set denne del, for det havde absolut ikke meget med Mexico at gøre. Vi tog en anden vej hjem og blev ret så solskoldede, det er vildt så hård solen er her. 

Nå men efter en tur i poolen, solcreme i rigelige mængder og en god hjemmelavet frokost var vi klar til abejagt i et naturområde ca 80 km. fra Tulum. Punta Laguna er et naturreservat, hvor der bl.a lever to forskellige abearter, Spider Monkeys og Yucatan Black Howler. Vores guide fortalte os, at han var vokset op i området, agat hans bedstefar havde været landsbyens medicinmand og vidste alt om regnskovens planter og deres virkning. Der gik ikke lang tid inden vi så en gruppe edderkoppe-aber, der legede i træerne, en af dem havde en lille unge på ryggen, som ikke blev siddende der, men prøvede kræfter med at svinge sig i træerne. Det er altidunderholdende og fascinerende at se på aber i naturen, og Pete tog Christian knipsede også løs, og heldigvis kom der nogle gode resultater ud af det. Vi gik videre gennem den tætte og fugtige regnskov, og kom til en lille sø, hvor dyrene i tørketiden kommer ned for at drikke, når der er vand nok drikker de af de små pytter der har samlet sig i hule træer og fordybninger. Deres naturlige fjender er jaguaren, der om natten sniger sig ind på aberne, når de sidder i træerne og sover. Det er meget sjældent at se en vild jaguar, og det eneste vi så til dem var da også et skilt ved vejen, der advarede om, at de var i området. Pludselig stoppede guiden op og pegede op i en trækrone - han havde fået øje på tre af de noget større brøleaber, som havde udset sig et træ til deres aftenhvile - lige nu var de dog mest interesserede ia t fylde maverne op og de gik derfor frem og tilbage for at finde de bedste frugter. Da vi havde set os mætte på de legende aber gik vi ned til en stor lagune, eller sø- den var med meget klart  vand, og guiden kunne oplyse os om, at der var krokodiller i den, men på trods af det kunne man sagtens leje en kano og sejle over på den anden side. Det vil tage en time, men som Christian sagde, så ville det kræve en hudtransplantation, når vi kom tilbage selvom vi brugte faktor 50. Vi gik derfor tilbage sammen med guiden, der fortalte, at der ikke kom særlig mange turister fra Tulum, men at det lille Maya samfund gjorde hvad de kunne for at tiltrække turisterne og solgte håndværk og tilbød forskellige ture og opvisninger i Maya dan og kultur. En abe kunne indbringe 1000 mex. pesos på det sortemarked, men de havde heldigvis forstået, at det var bedre at have aberne levende og så vise dem frem for turisterne i deres naturlige element. Efter den oplevelsekørte vi tilbage til vores Condo hvor vi lavede aftensmad og så en film inden vi sagde godnat.