Fra vest mod øst
Oprindelig havde vi planlagt at dele turen mellem Campeche og Tulum op i 2 etapper. Vi valgte dog at blive 3 dage i Campeche og droppede derfor vores overnatning i Jose Maria Morales, der ligger nærmest midtvejs. Det havde betydet god tid og ingen stres under vores ophold Campeche, men havde omvendt jo også betydet at vi skulle køre de små500 kilometer på en dag. Vi startede uden morgenmad kl. lidt i 8 om morgenen, og havde sat vores lid til at være fremme i Tulum ved 16. tiden. Vej var til at begynde med god, og vor regnede med at kunne skære noget tid af hvad vores gps regnede med. Hvad angik morgenmaden, så havde vi absolut intet held til at finde noget som helst spiseligt i de små byer vi passerede igennem på vejen, ud over et parkirker og en masse af de fæle vej bump var der intet i byerne af interesse. På et tidspunkt forlod vi hovedvejen for at køre et mindre stykke på biveje, og det havde ret hurtigt konsekvenser, for væk var den gode asfalt. I stedet blev vi nødt til at køre spidsrod mellem store huller i vejen, hvad der naturligvis betød at vores gennemsnitsfart dalede gevaldigt. Samtidig med at vejens kvalitet faldt, svandt dens bredde også ind. Junglen lavede uden problemer 2 vejbaner om til en enkelt ved at æde af vejen fra begge sider
Vi måtte også deles om vejen med andre køretøjer, bl.a. denne lille kvægtransport.
Heldigvis varede den dårlige vej ikke ved, og det lykkedes os også at finde et sted hvor vi kunne få noget at spise. Morgenmaden var forpasset, men så tog vi bare frokost i stedet for. Vi bestilte 3 tasos hver, og kom af med 135 mexicanske pesos, omregnet til 45 danske kroner, vores hidtil billigste måltid. Der var endda 3 halvliters colaer med. Stedet havde næppe klaret den danske fødevarekontrols elitesmeyles, men vi har endnu ikke fået ondt i maven, og det er jo det vigtigste.
På grund af den dårlige vej, samtindkøb aften kop kaffe på en tankstation nåede klokken at blive 16,11 førend vi nåede frem til den fantastiske Condo Solveig havde fundet til os. Vi brugte aftenen til at køre en tur ned langs stranden. Det er helt vildt hvad der er blevet bygget langs kysten,menaf og til var der da udsigt over det caribiske hav. For første gang lavede vi selv aftensmad på turen. Det blev til speghetti med kødsovs.
Kommentarer