Libanon, et positivt bekendtskab

 

Nu hvor vi er tilbage i Beirut, og sidder på The Grand Mesh Mosh hotel kan vi efterhånden gøre status. Vi har begge været glade for dagene i det lille hårdt plagede land. Overalt har vi mødt hjælpsomme mennesker, og ingen steder er vi blevet belemret af over ivrige pågående sælgere. Så bortset fra skyderiet i Bcharre har vi ikke oplevet noget ubehageligt. Selv trafikken har været nemmere at håndtere end vi på forhånet havde regnet med. Solveig klarede pot hole rallyet ind til Beirut i fin stil, og helt inde i centrum fik vi afleveret vores trofaste lille Renault uden skader. 

Vi havde startede d. 14 oktober med at blive vækket af en underlig lyd, det viste sig at natten i Byblos ifølge den sympatiske ejer af grotten bød på sæsonens første regn. Det er så også hård tiltrængt kan vi sige, men det gjorde at vi havde set forkert da vi valgte at tørre vores håndklæder ude på havestolene. Heldigvis kom solen hurtigt, og vi valgte at vente på strømmen der som lovet kom ved 8. 30 tiden efter at have været væk en time. Med strøm i kontakten kunne vi lave kaffe, og dermed kunne vi nyde en hjemmelavet morgenmad ude i det fri foran grotten. 

Da vi havde spist tjekkede vi ud og bar svedende vores bagage hen til bilen, hvorefter vi gik ned langs haven op mod korsriddernes gamle borg. Her betalte vi den latterlige sum af 8000 Libanesiske lira for at komme ind i de arkæologiske udgravninger. Prisen er den samme som står oplyst i vores Lonely planet bog, men den er 5 år gammel, og inflationen har været tårnhøj siden. Nu svarer det til omkring 1,50 krone, og det var det helt klart værd.

Ruinerne rummer elementer fra Fønikerne, fra grækere, romere samt faktisk også fra tidligere bebyggelser end Fønikerne. Byblos blev i 1984 optaget på Unescos verdensarvs liste, dengang med titlen verdens ældste by. Så vidt skribenten her er informeret er den titel nu givet videre, men faktum er at der meget længe har boet mennesker her. 

Efter de gamle sten gik vi op gennem souken, hvor der udover turist tingeltangel (ja Eva, vi har husket magneten) også var butikker rettet mod de lokale. Dejligt med en blanding, så det ikke kun er et show. Vi spiste atter på THE ROCK, hvor menuen i dag stod på Hummus, fallafler samt shawarma, en rigtig heldig kombination. Hvad der atter var prikken over i`et var den friskpressede juice, 50000 Lira for en stor, hvilket omregnet ikke engang er 10 kroner.

Efter frokosten gik vi videre, men vi må jo nok erkende at tanken om køreturen ind til Beirut fyldte lidt i hovedet, så kort før kl. 2 satte vi os i bilen, og som tidligere skrevet var det næsten ubegrundet, kun lidt hyppige vognbaneskift undervejs kom vi ud for. 

Aftenen blev brugt med at gå lidt rundt i området, og vi hørte endda vores modersmål blive talt af et middelalderende par, det var første gang på turen vi har hørt dansk. En anden ting der er første gang er at vi har prøvet Arak, en ouzo lignende spiritus der er hjemhørende i Libanon.

Nu venter der en kort nats søvn, kl. 5.15 ringer vækkeuret, for vi skal jo gerne nå flyet til Amman i morgen.