Samlet i Jordan

 

Da vi stod op søndag morgen var det i visheden om at holdet var samlet. I løbet af natten var Kirsten og Karsten stødt til, så vi nu var klar til at tage mod det sydlige Jordan ned til det fantastiske ørkenområde Wadi rum.

Vi droppede morgenmaden, og kørte ved 10 tiden fra the Qatal building, ad the desert highway. Vejen levede 100% op til navnet. De første 150 kilometer var meget flade, og kun en lille landsby eller 3 brød monotonien. Landskabet var knasende tørt, det var næsten kun i de små haver der var grønt at se. 

Eneste større by på vejen er Ma´an, hvor vi spiste frokost på Yemen palace restaurant. Her var der ingen hummus på menukortet, men om retterne var typisk yemenittiske skal stå hen i det uvisse. Vi havde store problemer med menu kortet, Mikkels venner fra Skive viste sig overraskende nok ikke at være til megen, hjælp, nok kunne de tale arabisk, men læse det kunne de desværre ikke. Vi valgte forskellige kyllingeretter, og fik atter gigantiske portioner. Vi blev enige om at vi næste gang ville forsøge at bestille færre retter, for endnu engang var ingen i nærheden af at kunne spise op. Regningen lød på 32,500 Jordanske dinarer, hvordan den endte der er uvist, for på menukortet stod hver ret til 10. Vores bud er at de 10 dækkede familiestørrelsen af retten, og at regningen derfor trods alt var rigtig.

 

Efter Ma´an kørte Solveig de sidste ca. 100 kilometer til Wadi Rum landsby, undervejs ændrede landskabet karakter, det trøstesløse flade landskab veg gradvist for sandørken med stejle klipper strøet ud med løs hånd. Synes var i den grad med til at højne forventningerne til vores kommende 2 dages ophold i en teltlejr inde i naturreservatet. Vi mødte Mohammed på det aftalte sted, og fik os samt vores bagage placeret i en gammel Toyota og kørte ud i ørkenen til lejren.

 

Vi valgte at tage på en 3 timer tur rundt i ørkenen. Vores chauffør Saba fik vist os flotte klippeformationer, samt endda sin families kameler. Forældrene lever stadig som nomader nede ved den Jordansk / Saudiske grænse. Wadi Rum levede i den grad op til vores forventninger, og vi glæder om som små børn til fortsættelsen i morgen, hvor vi har booket en heldagstur.

 

Aftensmaden i lejen var lavet på traditionel vis, et bål i et hul, der til sidst dækkes med sand, maden smagte særdeles godt, let røget som den var. 

 

Efter maden var der lidt underholdning, og heldigvis også snak med de andre gæster, det var meget spændende at høre på hvad de andre gæster havde at berette. En familie fra Israel håbede således på et godt valg i landet, så de ikke kom tilbage til tiden med Netanyahu i spidsen for landet.