Ankommet til Østtimor

DAG 8

Klokken 07.00 forlod vi hotellet, der lå i lufthavnen og vi kunne således gå fra hotellets lobby og ind i afgangshallen. Vi skulle flyve fra Dili med Citilink kl. 09.30 og check in gik glat så vi havde god tid til at få lidt morgenmad. Vi kom planmæssigt afsted og efter knap to timers flyvning kunne vi se konturerne af et for os alle fire nyt land. Men et nyt land er Øst Timor også i anden forstand idet det indtil 1975 var en portugisisk koloni, men da de trak sig ud, blev landet besat af Indonesien og var det så frem til 1999. Derefter var landet under FN i 30 måneder og først i 2002 fik det sin selvstændighed.

Vi kom fint igennem “Immigration” og blev budt velkommen, vi skulle ikke engang købe visum, da vi havde dansk pas. Dog skulle vi oplyse hvilken beskæftigelse, vi havde samt hvad vores formål med opholdet var.

Det var en meget lille lufthavn, og et meget mindre bagagebånd, så mens Peter og jeg stod i kø for at komme igennem paskontrollen, fik Lone og Eskild bagagen.

Ude foran fik vi fat i en taxi, som vi fik til at køres ned til havnen for at købe færgebilletterne til Atauro (næste dag). Det var nok den mest skramlede taxa, vi havde kørt med nogen sinde, chaufføren kunne ikke meget engelsk, og vi havnede ved det forkerte billet kontor, men tilsidst fandt vi det, blot for at konstatere, sted havde middagslukket indtil kl. 14! Så vi satte kurs mod vores hostel, hvor vi har et 4-mandsværelse med to køjer. Ikke luksus, men rent og pænt og så er der en lille kattekilling som Eskild er meget glad for. Han har fundet ud af, at killingen for nogle uger siden blev angrebet af en hund ud på gaden og havde fået bidt lidt af sin hale, der var nogle gæster fra hostet, der reddede den og siden har den boet her og hedder Black. Ejeren af vores hostel er fra Bangladesh og har været i 140 lande – i Europa mangler han ikke mange, og sjovt nok er Kosovo hans favorit land i vores verdensdel, i hvert fald for business.

Peter og jeg ville gå hen for at købe billetterne da vi havdefået læsset af, mens Lone og Eskild blev tilbage for at hygge sig og spille lidt. Vi tog en lokal bus ind til færgeterminalen og endelig fik vi billetterne med afgang i morgen kl. 8.00, vi skal dog møde op kl. 07.00 -så deres tidlige afgang. Vi besluttede os for at gå tilbage langs stranden. Dili ligger meget smukt helt ud til Banda havet med boder der sælger alt indenfor drikkevarer, men mest af alt friske kokosnødder. Vi købte en vand af en halvsløv sælger og satte os i varmen for at nyde udsigten med fødderne i sandet og blikket rettet mod det turkisblå hav og konturerne af Atauro i varmedisen.

Landet er fattigt og deres valuta er mærkeligt nok US Dollars, der er halvdårlige veje og meget affald ligger og flyder. Men det er en meget venlig befolkning, vi mødte en ældre politimand på vores tur langs promenaden som var meget interesseret i, hvorfor vi holdt ferie her, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen bagefter. Vi troede først han ville sælge noget, men han var bare venlig-)

Eftermiddagen gik med uno-spil, kogte nudler og ris og så proklamerede Eskild at hans favoritkandidat p denne tur var Singapore, Dubai og Øst Timor, som altså til Lones store forundring havde overhalet Bali… Jeg spurgte ham hvorfor han godt kunne lide Øst Timor, og han synes bare det var et skide godt hotelJJJ