Afrejsen

DAGBOG over ORLOVSREJSEN

 

Klokken 14.30 var der afgang fra Harrislee til Padborg, hvor Christian og Kayla agerede chauffører og var så søde at vinke farvel, da toget fra Padborg fløjtede til afgang.

Ingeborg fulgte med os i toget og vi tog afsked med hende i Fredericia, hvor vi kørte mød øst og hun tog mod nord “hjem til Århus”.

Ankomst i Vanløse kl. 19 og aftensmaden bestod af rugbrød og leverpostej skyllet ned med dansk mælk – det varer nok længe inden vi smager det igen.

Efter at have delt en godnat-øl blev vi overmandet af træthed og faldt omkuld i sengen.

Jeg er i gang med at læse en bog, hvor i jeg faldt over et citat, det gjorde mig lidt eftertænksom i forbindelse med vores forestående, lange rejse: ”At rejse med den viden, at du har en vej tilbage, giver dig energien til at komme væk. Der er altid en dør, du kan vende tilbage til og sætte din taske ved, også selvom døren, er det du flygter fra” fra romanen Saltstien. Nu er det ikke sådan, så vi er på flugt, men det er da klart, at vi har valgt denne rejse, dels fordi vi har lyst til eventyret, til at have tid som vi helt selv bestemmer over, men også for at få et pusterum fra en arbejdsfyldt hverdag, og forhåbentlig vende hjem med fornyet energi både mentalt og fysisk.

Flyrejserne gik helt som forventet planmæssigt, Thai Airways leverede det, de havde lovet og vi ankom til tiden. Eneste bemærkning hvis man skal finde noget at påpege, var det dårlige udbud af film… men heldigvis var det da en lille ting og vi kom godt igennem den lange tur, hvilket betød, at da vi landede på Bali havde vi været undervejs i næsten 24 timer.

billedet herunder er af Javas østlige del. Man ser tydeligt de store vulkaner igennem skydækket.

Indonesien kræver at man har et “visa upon arrival”, og det fik vi hurtigt klaret  men så brød helvede ud, for i køen til “immigration” viste det sig, at vi havde valgt den absolut langsomste kø-øv! Der var flere hundrede mennesker i køen så vi prøvede at finde den tålmodighed frem, vi næsten ikke havde mere tilbage af efter et døgn uden søvn… Imens vi stod i køen fik Peter besked om, at Lone og Eskild også stod i kø, og ude ved bagagebåndet blev vi forenet, og det var dejligt at møde to glade rejsende. Vi fik klaret den sidste kø, nemlig tolden, hvor vi også lige skule udfylde diverse papirer og stå i kø igen, men så var vi også kar til at finde vores chauffør. Han stod stod i en skov af ventende chauffører med et skilt påtegnet”Peter Aggerholm” og så startede de sidste strabadser ind mod Ubud, hvor vi har overnatning de næste tre dage. Trafikken sneglede sig afsted, det var myldretid og et utal af små scootere med indtil flere familiemedlemmer på sammen køretøj snoede sig ind mellem bilerne. Det tod næsten 1,5 time at køre de 40 km…

Endelig var vi fremme og fik vores værelser og fandt noget at spise inden vi lagde hovedet på puden og godt i de bevidstløses søvn. Over and out fra Bali.