Aggerholms blog

 Var et af de spørgsmål vi satsede på at få svar på denne sidste weekend i 2021. Vi havde for meget længe siden foræret Peter og Marie et weekend ophold i forbindelse med at Peter havde færdiggjort sin læreruddannelse. Grundet Corona og deraf følgende restriktioner var det først nu, mere end et år efter overrækkelsen af gaven vi kunne komme afsted. Valget på overnatningssted blev Hotel Hedemarken i Grindsted, primært fordi der var plads. Vi bookede jubilæumsophold gennem Small Danish Hotels, og håbede så det bedste. På hotellets hjemmeside var der beskrevet en række attraktioner i lokalområdet, det nærmeste af dem var Teddy bear art museum, i lego familiens tidligere privatbolig. Godt nok kunne det have været interessant at se boligen, men tanken om mødet med 1200 Teddy bjørne fik ikke lige just oplevelses generne til at slå ud i lys lue. Heldigvis havde Marie et konkurrerende forslag, nemlig Tirpitz museet ude ved Blåvand. Godt nok betød det mere kørsel, men vi betænkte os ikke længe

  Vi har været i Århus for at ønske børnenes fætter Mads god rejse til Honduras. Her skal han de kommende 4 måneder tage en uddannelse som dykkerinstruktør. Det bliver vildt spændende for Mads, og naturligvis også for os andre der jo heldigvis kan følge godt med i hvad der sker derovre. I samme ombæring besøgte vi Risskov, hvor der var gode nyheder at glæde sig over. Lørdagen bød på et forrygende solskinsvejr, der jo nærmest krævede at vi overværede en fodboldkamp. Valget faldt på lokalopgøret mellem Aarhus Fremad og Brabrand i den danske 2. division (3. bedste række)  På Riisvangen havde der indfundet sig over 1000 mennesker, hvilket er et højt til for en kamp i en af de sekundære danske rækker. Efter en målløs første halvleg kom der 4 mål i anden, og det betød en 3-1 sejr til Aarhus Fremad, der dermed rykkede forbi Brabrand i tabellen. Om aftenen var vi så samlede hele familien hos Mads i lejligheden i det indre Århus. Snakken gik lystigt, og alle var enige om at aftenen havde været

18/10 Efter morgenmaden tog vi bussen ind til centrum af Leeds, for herfra at tage toget til York. Cathy havde nemlig booket en rundvisning i York Minster med en af hendes venner til os. Vi ankom lidt i 12 og skulle ikke mødes med Ros før kl. 13. Vi gik derfor lidt rundt på bymuren og i de flotte, meget traditionelle britiske gader.  Vi var blevet en smule sultne, så vi fandt en café tæt på kirken, hvor vi fik en lille snack og en kop kaffe inden vi skulle mødes med Ros. Vi fandt omsider hinanden ved kirkens indgang og vi startede med at sætte os ned i kirken, hvor Ros bød og velkommen og gav os et lille kort, hvor hun havde skrevet en lille velkomst hilsen til os på dansk. En af hendes venner er dansker og havde hjulpet hende med at oversætte den lille hilsen. Vi synes det var sådan en sød tanke og blev rigtig glade.  Herefter fortsatte vi rundt gennem kirken. Ros er en af bedstemor Judys venner og har boet overfor Cathy og Jon. Hun ved utrolig meget om kirken og kunne have fo

I dag sov vi længe og tog det stille og roligt i formiddags. Efter morgenmaden kørte Cathy os ind til byen. Her gik vi lidt rundt og ind i forskellige butikker. Leeds har en utrolig flot arkade med butikker der hedder ‘Victoria Quarter’. Jeg fik købt lidt chokolade, men ellers fik ingen af os rigtig belastet pengepungen.  Cathy hentede os igen omkring 13:30, hvorefter vi kørte direkte til Moortown Rugby Club for at se deres yngste søn Zac spille rugby. Der er en hård sport med en masse tacklinger, men det var spændende at se. Vi mødte nogle af Cathy og Jons venner, som forklarede os, hvad der foregik på banen. De spurgte desuden meget ind til Danmark og en af dem var meget fascineret af, hvordan Danmark først har indført Coronapas og nu har fjernet dem igen, fordi de har kontrol over situationen. Zac’s hold vandt 22:0, så det var en succes.  Efter kampen tog vi hjem igen og fik noget frokost. Vi var efterhånden blevet godt sultne. Herhjemme er Jon igang med at forberede en klassisk ‘Su

Leeds 15/10-16/10: I går morges tog vi Kombardo Expressen til København og så metroen derfra videre til lufthavnen. Turen skulle gå mod Leeds i et par dage her i efterårsferien. Vi landede i Manchester kl. 18 og tog derefter toget til Leeds. Ved stationen blev vi mødt af Cathy og Jon. Jon tog vores bagage med hjem, mens vi forsatte i byen sammen med Cathy. Her fik vi 2 drinks inden vi skulle spise tapas på en restaurant, hvor Cathy havde booket bord. Restauranten lå i en smuk, gammel bygning og maden var også super god. Efter aftensmaden tog vi videre på en bar der hedder ‘The Alchemist’. Her laver de cocktails med special effects. Malte fik en cocktail der skiftede farve, Cathy en der blev sat ild til og jeg fik en i et reagensglas med en masse røg.  Efter vi havde nydt vores cocktails tog vi hjem til Cathy og Jon, da vi nu var ved at være godt trætte efter en lang rejsedag.  I dag sov vi først og fremmest længe, så vi var udhvilede og klar til en ny dag. Vi fik morgenmad s

 Er Georgisk for mange tak Georgien. Og det synes vi er på sin plads som den sidste overskrift i forbindelse med vores besøg i landet, for vi har i den grad været tilfredse med de oplevelser vi har fået del i. Vores sidste dag startede roligt med endnu forrygende morgenmad hos Home Kazbegi. Vi fik i ro og mag gjort os færdige til køreturen mod Tbilisi, hvor vi jo havde en bagkant kl. 18 til at aflevere vores trofaste Toyota Prius. Undervejs mod toppen af passet slap vi stort set for kørende lastbiler, kun de endeløse køer af transportere i retning mod Rusland generede kørslen. På toppen af passet gjorde vi holdt så Peter kunne tage et par billeder af den tyske soldater kirkegård. Stedet er ikke vildt velholdt, men hvis udsigten betyder noget for kvaliteten af den evige hvile er stedet ekstremt velvalgt. Fra toppen af passet var det Solveig der stod for transporten, desværre var der på vej nedad en del ældgamle russiske lastbiler i sneglefart på vej mod syd. Undervejs blev der foretaget

 Myten siger, at Georgien er det smukkeste sted på jorden, for det var nemlig det sted Gud havde reserveret til sig selv, da han var færdig med at skabe verden. Imidlertid viste det sig så, at georgierne kom for sent, da der blev uddelt lande, og da de endelig nåede frem, var alle lande fordelt. Nu var gode råd dure for georgierne, men de kunne fortælle Gud, at grunden til, at de kom for sent var, at de havde festet til Guds ære, og derfor var de blevet forsinket. Det blev Gud så smigret over, så han tildelte dem det stykke land, som han havde tiltænkt sig selv.  I dag ville vi se, om det holdt stik, men taget i betragtning hvad vi har oplevet de andre dage, så er der nok rimelig stor sandsynlighed for, at det er sandt. Vi vågnede tidligt og vi havde begge tænkt på mad i løbet af natten, hvilket tyder på, at depoterne blev tømt efter den strabadserende dag i går. Heldigvis skulle man tro, at vores søde værtinde var tankelæser, for hun havde disket op med det helt store morgenbord. Den

 Vi havde bestilt morgenmad til kl.8 i dag, for vi havde store planer. Først ville vi gå op til selve Georgiens vartegn, nemlig den ekseptionelt smukt beliggende Tsaminda Sameba der troner på et bjerg ca. 450 højdemeter over Stepanzminda. Hvis benene var gode efter kirken havde vi en mulighed for at gå højere op mod det imponerende Kazbegi bjerg. Turen op mod kirken sled især på Solveig, der en overgang vel både var træt og svimmel. Vi gik en rute der førte os igennem en dal, der var befæstet med et gammelt vagttårn. At sige at ruten var stejl er ingen overdrivelse, vi kæmpede os op mod kirken med en del pauser undervejs, heldigvis kan de jo camoufleres som fotopauser, men ret skal være ret, de var tvingende nødvendige. Heldigvis blev terrænet fladere efterhånden som vi nærmede os kirken. Vores rute magede det således at vi nærmede os kirken fra bjergsiden, egentlig helt fint fotomæssigt, men på dette tidspunkt af dagen var solen bagved kirken, så alle billeder blev taget i modlys. Til

Efter en dejlig morgenmad hos Nitsa, som ud over os havde tre hviderussere boende, tog vi afsked efter at have skrevet i hendes “gæstebog” som består af hilsener fra hele verden fra hendes gæster skrevet på væggene i bryggerset. Hun fortalte, at hun ikke har gæster den følgende dag, så i dag ville hun tage ud til hendes mand, der opholder sig i deres hus i en nærliggende landsby, hvor de har to hektarer jord, som de dyrker med frugt og grønt så de nærmest er selvforsynende. Herefter kørte vi afsted og ret hurtigt steg humørbsrometeret, da vi kunne se sol på de store sneklædte bjergtinder, de høje Kaukasus bjerge. Nu er vi så ankommet til Stepanzminda, eller Kazbegi som den lille by tidligere hed. Den ligger smukt for foden af det mere end 5 kilometer høje bjerg Kazbek. Turen herop har budt på lidt af hvert, fra Gori kørte vi ad motorvejen tilbage mod øst, kort før Tbilisi drejede vi af mod nord ved skiltet mod Vladikavkaz i Rusland. Tidlige på dagen havde vi også set skilte der viste m