Tur til York

18/10

Efter morgenmaden tog vi bussen ind til centrum af Leeds, for herfra at tage toget til York. Cathy havde nemlig booket en rundvisning i York Minster med en af hendes venner til os. Vi ankom lidt i 12 og skulle ikke mødes med Ros før kl. 13. Vi gik derfor lidt rundt på bymuren og i de flotte, meget traditionelle britiske gader. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1DQiQxZwnpiwDmCwq7Mw8qvPiUPcHBVtRhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=14nubJ-Tf2A6LyuvWRFnOLiCr-2tEwD-mhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1aASXbXAJq0d1wktzC8sojOQ06LQR-ltB

Vi var blevet en smule sultne, så vi fandt en café tæt på kirken, hvor vi fik en lille snack og en kop kaffe inden vi skulle mødes med Ros. Vi fandt omsider hinanden ved kirkens indgang og vi startede med at sætte os ned i kirken, hvor Ros bød og velkommen og gav os et lille kort, hvor hun havde skrevet en lille velkomst hilsen til os på dansk. En af hendes venner er dansker og havde hjulpet hende med at oversætte den lille hilsen. Vi synes det var sådan en sød tanke og blev rigtig glade. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1PK7kxCciNZVk9HYN4AZWovDMJuaLHFCG

Herefter fortsatte vi rundt gennem kirken. Ros er en af bedstemor Judys venner og har boet overfor Cathy og Jon. Hun ved utrolig meget om kirken og kunne have fortalt i timevis. Vi fik en masse spændende historier at vide omkring kirkens flotte vinduer og hvilke historier billederne i glasset fortalte. Desuden kunne hun fortælle, hvilke århundreder de forskellige vinduer blev lavet i. Et af vinduerne i den sydlige gang bliver kaldt ‘Rose Window’, da den viser hvide og røde roser. Dette er symbolsk for borgerkrigen i det 14. Århunderede mellem den hvis konge fra Yorkshire og den røde konge fra Lancaster. Den daværende røde konge vandt borgerkrigen og giftede sig sjovt nok med en prinsesse tilhørende det hvide kongehus. Den røde konge fik efterfølgende lavet vinduet til kirken, hvor hvide og røde roser var forbundet med hinanden. Dette skulle symbolisere freden i landet og samhørigheden. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1-peXCh_IymaJzv2dIZb35Ptvqd7MbBXVHjertet i vinduet kaldes også for ‘The Heart og York’.https://drive.google.com/uc?export=view&id=1_TaStL4VL8hjlLhZ5xs_miitpMMV76j_https://drive.google.com/uc?export=view&id=1jCmud8JofxfoHPSFq9dhKi52NYpt21i4https://drive.google.com/uc?export=view&id=1vFt0wuhzZTa1yaTR8vHi2x4iVtadzz6K

Ros fortalte desuden, at kirken er blevet bygget og udbygget 4 gange. Meget tydeligt var ombygningen fra den tredje til den fjerde, hvor man havde revet ydermurene ned for at bygge to ekstra gange på og dermed udvide kirken og hæve loftet. 

Kirkens loft og dens kor sal består af træ og er derfor meget sårbar overfor ild. Kirken har da også brændt flere gange og en af de første brande var starten på Englands politi. En mand, som var utilfreds med, hvordan kirken blev styret, satte en aften ild til korsalen, hvor han havde samlet alt det brændbare materiale han kunne finde. Efter denne episode besluttede kirkens overhovede at der skulle være sikkerhedsvagter 24/7, og disse blev kaldt for police. En biskop fra London ville gerne have mere sikkerhed i London og rejste derfor til York, for at se og lære om deres sikkerhedsvagter/police. Han startede dette koncept op i London under navnet ‘London Police’. Fænomenet blev mere og mere udbredt og dannede til sidst grundlag for Englands ‘National Police’. Ros nævnte selvfølgelig også byens vikinge fortid og anbefalede museet Yorvik, som vi må se næste gang vi kommer til byen. 
https://drive.google.com/uc?export=view&id=1CXcIDHSYBgXzNc3Kf10ZUYjIDtWm-amdhttps://drive.google.com/uc?export=view&id=1D3qCkA7cGSFpAt9XL55v4O_I7aEdcsHNEt ur der mindes de faldne RAF soldater under 2. Verdenskrig. https://drive.google.com/uc?export=view&id=1x_yaj9lR89yulRDI-0HTkz_AI8Rc_QpF
Nede i kirkens krypt. Flot billede taget af Malte.
Efter 1,5 times tid og mange informationer rigere, sagde vi mange tak for en fantastisk rundvisning til Ros og gik tilbage ind i centrum af den gamle bydel, for at spise lidt frokost og søge ly for regnen. Efter vores sene frokost, var klokken lidt i 4 og vi besluttede os for at tage toget tilbage, så vi kunne nå at spise aftensmad sammen med Cathy og Jon her på vores sidste aften i Leeds. I morgen går turen nemlig videre til Manchester, inden vi onsdag flyver tilbage til Danmark igen. https://drive.google.com/uc?export=view&id=1UfBt72ixX0A0ZAfrgZj6qZlCkjXSz8ip

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag