Kurs mod Tbilisi
Efter en lang rejse ankom vi kort før midnat til Tbilisi lufthavn lidt øst for hovedstaden. Der er jo ret langt driver, savi startede allerede rejsen kl 6.30 med at tage til togstationen i Padborg. Ved den dansk tyske grænse blev vores pas gransket efter alle kunstens regler, hvad grunden hertil var står hen i det uvisse, vores bedste bud er at det forhindrede den vagthavende politibetjent i at falde i søvn på jobbet. På stationen blev vi vidne til et større optrin i forbindelse med togets ankomst, hele 7 repræsentanter for den udøvende magt henholdsvis entrerede ellerbevogtede togets indgange. Som så ofte før forlod politibetjentene toget uden formastelige udlændinge. I det mindste var det høflige folk der udførte arbejdet denne morgen, ellers havde det været ekstra bittert nattoget også var forsinket på grund af den omfattende kontrol. Således frygtede vi kort at vi ville misse vores tog i Fredericia, men det kunne DSB manden heldigvis forsikre os om ikke ville ske på baggrund af forsinkelsen ved grænsen, der ifølge ham ikke var større end at den godt kunne indhentes igen. Det er ikke til at sige om han havde ret, for i Rødekro blev vi bedt om at forlade toget og mønstre et nyt tog. Havde det nye tog holdt på stationen og været klar til afgang havde det jo været en smal sag, men ak, det var desværre ikke tilfældet. Da det kom var muligheden for at nå toget i Fredericia forpasset, og hvad grunden til toskiftet var fik vi aldrig oplyst. Det nye tog havde i vert fald tydelige mekaniske problemer, så vores vurdering er at det ikke kunne sendes over grænsen. I Fredericia nåede vi så næste tog og villestadigvæk kunne været København i særdeles god tid i forhold til at kunne nå vores fly. DSB var dog ikke færdige med at levere. I nyord blev alle passagerer i de 2 forreste vogne bedt om at forlade disse, idet der åbenbart var en sammenkoblingsfejl, der kunne derfor ikke garanteres passage gennem hele toget, og dette var åbenbart et krav. Det gav jo lidt cirkulation blandt passagererne, og deraf medfølgende vurderinger om hvordan ens pladsreservationer skulle håndhæves når nu den reserverede plads ikke længere kunne benyttes. Alt i alten begivenhedsrig start på turen. Om flyve turen er der egentlig blot at fremhæve Turkish Airlines som en klar forbedring i forhold til DSB. Gode sæder, afgang og ankomst til tiden, samt endda velsmagende mad undervejs gjorde at der ikke er andet at gøre end atgive selskabet en klar anbefaling. I lufthavnen mødte vi hotellets udsendte chauffør, fik hævet penge, og befandt os derefter hurtigt på vores hjem de kommende 3 nætter i hjertet af Tbilisi
Kommentarer