Vi sov de bevidstløses søvn i vores lille eventyrværelse. Hotellet er i en mystisk, men meget gennemført eventyrstil, med kunstige træudsmykninger på væggene og ægte, solide træmøbler. Det var mørkt og stille og vi sov indtil klokken halv ti og følte, at vi kunne have sovet meget længere. Heldigvis lød der en skramlen ude fra køkkenet og der duftede af kaffe. Solveig lindede på værelsesdøren, men i stedet for Snehvides 7 små dværge, stod der en ældre georgisk kvinde som tilbød os morgenmad. Vi tog et hurtigt bad og fulgte hende ovenpå, hvor hun havde fremtryllet en morgenmad bestående af brød, marmelade, yoghurt, bagte brød med masser af smeltet ost og nogle pandekage-lignende ruller også fyldt med en frisk ost. Det blev skyllet ned med varm kaffe og vi havde i hvert fald nu en solid bund lagt inden udforskningen af dagen begyndte.
 |
| Morgenmaden |
Vi valgte at gå lidt på må og få i byen, og kom forbi den jødiske synagoge -hertil kan nævnes, at georgiske jøder er et af de ældst overlevende jødiske samfund i verden.
Vi bor i den gamle bydel, og det er tydeligt, at den gamle georgiske byggestil med små træverandaer og karnapper har været den fremherskende. Heldigvis er man i dag ved at sætte mange af de gamle huse i stand i deres oprindelige stil, men det går selvfølgelig langsomt, da landet ikke ligefrem svømmer i penge.
Vi havde aftenen forinden set statuen af "Mother Georgia" -en kæmpe statue i aluminium, lavet i 1958 i forbindelse med fejringen af Tbilisis 1500 -års jubilæum. Hun står med en skål vin i den ene hånd og et sværd i den anden. Vinen symboliserer velkomst til fremmede som kommer som venner, sværdet bruges mod dem, som kommer som fjender... mon ikke det har været sværdet, der har været mest brugt gennem tiderne?
Der var noget af en højdeforskel til statuen. Byen ligger ligesom i en gryde, men klipper rundt omkring og derfor var det tiltrængt med et glas friskpresset juice fra en af de utallige, små juiceboder, hvor husmødre bevæbnet med en hånddreven juicepresser tilbød både granatæble og appelsinjuice. Jo, der dyrkes både appelsiner, mandariner og citroner i Georgien - bare for at nævne nogle af de ting, man kan købe.
Vi slentrede videre og kom til det område, hvor der traditionelt har været mange forskellige bade, da der i jorden er varme kilder. Vi kom også forbi et vandfald, hvor en brud og hendes gom blev fotograferet, og vi nød at sidde på en bænk og se på søndagslivet i hovedstaden.
Senere fandt vi det klokketårn, som Solveig har haft på sin ønskeliste længe. Det er en del af et dukketeater, og det er skævt og med mange sjove detaljer. Klokken her kommer der en engel ud og banker på klokken. Solveig fik sit klokketårn at se, og bagefter var det tid til en frokost.
Der løber rigtig mange herreløse hunde rundt, og ofte ligger de under bordene ved restauranter og sover - dem mødte vi både på frokoststedet og til aften, men vores frokosthund vågnede pludselig op og gøede af alle forbipasserende, ældre mænd. Aftenhunden var rolig og sov gennem hele seancen - den nød sikkert varmelampen, som strålede ned på dens bagdel. Flere af hundene er registrerede og har en chip i øret, og der er automater rundt omkring, hvor man kan købe vand og hundemad til dem, men de kan jo heller ikke sidde med en kop i hånden og tigge som andre - der er ingen tvivl om, at landet er fattigt, men ikke forarmet og man føler sig tryg ved at bevæge sig rundt.
Kommentarer