På tur omkring Areni

 

Efter en god nats søvn var vi klar til morgenmaden her på Luiza guesthouse ved 9 tiden. Det er her på ferien blevet vores foretrukne morgenmadstidspunkt, og det siger jo noget om at vi er kommet ned i gear, og at vi faktisk mestrer den med alderen ret svære kunst at sove længe. 

Vores dagsprogram var enkelt, sørg for vand, se klostret noravank, samt hulen Areni-1 hvor verdens ældste sko blev fundet for efterhånden nogle år siden. Vandet klarede vi i en lille vejkiosk, og Noravank klostret lå kun 14 kilometer fra vores guesthouse i en sidedal. Køreturen til klostret var spektakulær, høje klippevægge rejste sig lodret ved siden af den smalle vej, siden blev dalen bredere, men stadig med høje klipper i siden. 

Da vi kom til klostret viste det sig at der var fyldt op på betalingsparkeringspladsen hvor det kostede 200 Dram. Den gratis parkeringsplads der betød en gåtur på vel knap 100 meter var derimod nærmest tom. De lokale er nok ikke de helt store vandrere. Klostret er nævnt i Lonely planet som et must visit site, og der var da også adskillige små udflugtsbusser med turister der formentlig har Yerevan som base gennem deres besøg i landet. Der var dog også mange armenske familier der købte og afbrændte en lind strøm af vokslys i den af kirkerne der var åben for besøgende. Vi havde god tid da dagens program ikke var overvældende, Vi var endda kørt forbi Areni-1 hulen på vejen, så for at slå tid ihjel satte vi os på en bænk og fordrev tiden med at se på de andre besøgende. Det skulle vise sig at være en underholdende omgang, der var mange unge kvinder der ville fotograferes på den HELT rigtige måde forind en smuk gammel dør. Der var både sjovt og trist at se den være synligt utålmodige når en medsøster havde indtaget den eftertragtede plads så de kke selv kunne komme til. En gruppe på 4 asiater havde leget deres egen drone operatør så deres besøg på klostret kunne blive filmet på bedste vis, så måtte alle andre gæster da bare acceptere en hidsig lys i en have times tid mens de, påtaget overraskede kunne vinke til den helt uventet opdukkende drone foran den smukkeste af kirkerne.

 Efter endt betragtning kørte vi til en hulecafe vi havde set på vejen og fik vores frokost der bestod ar Armensk grillkunst. Indtil videre har vi været voldsomt imponerede over kvaliteten af det grillede kød. Ikke at kødret i sig selv er af fantastisk kvalitet, men det lader i den grad til at grillning er noget der skal mestres for at man som mand har omverdenens respekt, kødet har været perfekt grillet hver eneste gang vi har fået det.

Efter frokosten kørte vi det korte stykke til Areni-1. En hule kan være svær at gøre interessant selvom der har været fundet spændende ting i den. Vi mindedes begge hulen på Flores hvor fundet af homo florensis var foregået. Her kan man roligt sige at enhver forhåndsforhåbning om en stor oplevelse var bristet, men i det mindste havde vejen derhen været flot. Areni-1 var derimod absolut et besøg værd. For ca. 6000 år siden havde en mindre grube levet på stedet, og vi kunne se udgravningerne som arkæologerne havde foretaget. De store ting såsom ler beholdere var ikke fjernet, og man kunne derfor se dem på det sted de havde været i anvendelse. Det fungerede i hvert fald til fulde for os. 

Efter nbesøget i hulen købte vi atter vand, og slappede af på Luiza med at skrive lidt og tage billeder af deres mange vinstokke samt frugttræer. Vi er også blevet lidt forelskede i deres ret kreative sten vindrueklaser.