Afslutning i Yerevan

 Vi er tilbage på odel Boulevard hvor vi også boede da vi ankom for 10 dage siden. Vi er blevet genkendt 2 gange i dag. Først ved morgenmaden hvor dronningen af kaffemaskinen gav os et kæmpe smil da vi sidste os i døren. Et eller andet sted må det også være rart bare engang i mellem at møde et kendt ansigt blandt alle de nye man ser hver dag. Vi havde 3 ting på programmet denne vores sidste dag i Armenien. Først skulle vi aflevere bilen hos Ibis inden kl. 10. Ikke det store problem, da afstanden fra Boulevard kun var en halv kilometer, og myldretidstrafikken trods alt var overstået på det tidspunkt. Det blev nu alligevel lidt af en udfordring, for vi fandt ikke et sted at parkerer, og efter Peter havde forført sig ved udlejeren måtte vi køre endnu en rundtur før vi kunne finde ned i parkeringskælderen hvor overdragelsen kunne finde sted. Medarbejderen tjekkede Kiaen nidkært, men vi havde naturligvis passet godt på den så der viste sig heldigvis ikke at være nogen nye skrammer eller buler. 

Næste punkt var den blå moske. Yerevan tilbragte 300 år som en provins i perserriget indtil år 1828, og engang var der flere moskeer i byen. I dag er der en tilbage, under Sovjet herredømmet blev de andre revet ned og den overlevende brugt som museum. I dag er den overdraget til Iran, og bruges primært af den islamiske republiks ambassadefolk. Man kan heldigvis komme ind, og vi nød at gå rundt i den pæne gård. Moskeen kan dog på ingen måde måle sig med de prægtige udgaver vi så i Iran tilbage i år 2019.

Fra moskeen gik vi mod Kond, et kvarter i Yerevan der endnu består af små primitive huse, og hvor det byggeboom der er igang i byen endnu ikke har fået at sætte sinde spor. Alt kan ses fra flere sider, og vi er med på at hvor det som turist er hyggeligt at gå rundt og se på gamle primitive huse, kan det som fastboende være et helvede at leve. Kvarteret var det sidste i Yerevan der fik adgang til morderne bekvemmeligheder såsom gas, og var, og er som sådan et fattigt kvarter. Dog er det fuldt af sjæl. Vi nød at gå rundt, men havde svært ved at finde rundt i de labyrintagtige gader.

Vi endte med at spise frokost på foodindustri, og her blev vi for anden gang genkendt. ejeren var synligt glad for at se os igen. Da vi mødte ham vores første da i Armenien havde han været imponeret over at vi ville bruge 10 dage i landet, nu så han på Solveigs telefon den rute vi havde taget, og det udløste en gratis kage på husets regning. Han spurgte endda også om vi havde flere dage i landet, men det kunne vi jo desværre svare nej til.

Efter frokosten gik vi tilbage til Hotel boulevard, her slappede vi af, Solveig læste en bog og fandtt siddende på altanen ud af hvordan parkeringssystemet på gaden foran hotellet fungerer, alt imens Peter fik styr på fodbolden, AGF har efter en svær start vundet 3 kampe i træk, og den slags mirakler skal jo åbenbart undersøges til bunds.

Aftensmaden blev indtaget på den gyldne Khinkali, i øvrig et fremragende valg.