På kanten af Europa
Efter en lang tur flyvetur ankom vi tidligt til Istanbul. Der gik lidt tid med at komme igennem paskontrollen, få bagagen og hæve tyrkiske lira. Men så var vi også klar. Planene var enten at tage en Uber-taxi eller metroen ind til centrum, som lå et godt stykke væk, da vi var fløjet til den lufthavn, som lå længst væk fra centrum. Stor var skuffelsen da det viste sig at hverken Uber eller metroen kørte fra lufthavnen. Uber er blevet lukket i Tyrkiet, og metroen gik slet ikke fra lufthavnsområdet.
Hurtigt mærkede vi, at vi ikke længere var i det gæstfrie Iran, for mens vi stod og fumlede med kortet, og spurgte et par tilfældige forbipasserende om hjælp, var der kun en trækken på skuldrene og en hasten videre til sit eget. Velkommen tilbage til Europa!
Peter fandt dog frem til en bus, der kørte til en metrostation, og næste udfordring var så at finde et sted, der solgte billetterne. Cirka 2 timer efter landing sad vi i bussen, og det blev en lang tur på godt halvanden time fordi vi kom ud i den vilde morgentrafik. Buschaufføren dyttede og bremsede for så at gasse op og bremse ned igen, kun Christian lykkedes det at sove lidt.
Rundt omkring i den fyldte bus stod vores medpassagerer og stirrede ud i luften eller kiggede på morgentrafikken; vi var ikke længere interessante. Bilerne, der susede forbi på vejen, var nu store tyske biler, men vi må konstatere, at materialisme ikke er ensbetydende med lykke og glæde - den var større i Iran på trods af deres små "blikæsker" fra Iran, Indien og Kina. Det var en stor kontrast at komme tilbage til Europa, selvom Istanbul dog ligger i "udkantseuropa".
Efter den lidt trælse bustur skiftede vi transportmiddel til metroen. Den bragte os ret tæt på målet, men stadig med en afstand, der med bagage ville være træls at gå. Fluks fik vi købt et "Istanbulkort" i en lille kiosk, og så kunne vi tage en sporvogn hen i nærheden af hotellet. De sidste 700 meter slap vi ikke for at tilbagelægge til fods, men det gjorde ikke så meget, for både den blå moske, Hagia Sofia samt Hippodromen blev passeret undervejs.
Hotellet havde indcheckning fra kl.12, men som ved et mirakel kunne vi få værelset da vi kom kl. 10.30.
Vi fik os installeret, spist sen morgenmad på naborestauranten, og fik så sovet et par meget tiltrængte timer inden vi gik ud for at se nærmere på byen.
Vi startede ved Hagia Sofia, men der var en meget lang kø, så derfor besluttede vi os for at komme tilbage kl. 18, som var det sidstetidspunkt for at komme ind, da den lukkede kl. 19.
Derfra gik vi hen mod bazaren i den gamle bydel, det var en meget flot bygning med flotte buer og loftsmalerier som udsmykning og dertil kom at alle boderne havde flotte udstillinger af deres varer, krydderier der duftede, smagsprøver på tyrkisk slik og vogne der skramlede forbi med nye varer, så der var oplevelser for alle sanserne.
Gennem basaren gik vi ned mod universitetet, som havde en imponerende flot indgangsport, der kunne fortælle, at det var grundlagt 1453, hvilket Christian kunne fortælle, da han var den eneste, der kunne romertallene :-) Vi gik gennem universitetsområdet og de studerende der sad på plænen eller ved små borde og forbi boldbanerne, hvor der blev spillet både fodbold, basket og volleyball. Så var det ved at være tid til at vende om og gå tilbage mod Hagia Sofia, og vores plan holdt da også stik og vi gik direkte ind. Det varmeget imponerende at se denne gamle kæmpestore bygning, der oprindelig var bygget som kirke i 537 og senere ombygget til moske. Peter var helt salig over endelig at stå i denne gamle bygning og han sprudlede af viden om byens historie. Vi må konstatere, at vi har for lidt tid her, det eren smagsprøve på en by, vi alle gerne vil tilbage til, så måske laver "PregoTours" en rejse hertil...
(Christian og jeg har godt nok på denne tur talt om, at Peters uofficielle rejsebureau måske skulle skifte navn til "Walk this way - tours"- idag kom vi dog "kun" op på 16,4 km - rekorden for en dag er stadigvæk 24,6 km), men vi ser ganske meget og tager heller ikke på:-)
I morgen vil vi blandt andet se Den blå Moske.
Hurtigt mærkede vi, at vi ikke længere var i det gæstfrie Iran, for mens vi stod og fumlede med kortet, og spurgte et par tilfældige forbipasserende om hjælp, var der kun en trækken på skuldrene og en hasten videre til sit eget. Velkommen tilbage til Europa!
Peter fandt dog frem til en bus, der kørte til en metrostation, og næste udfordring var så at finde et sted, der solgte billetterne. Cirka 2 timer efter landing sad vi i bussen, og det blev en lang tur på godt halvanden time fordi vi kom ud i den vilde morgentrafik. Buschaufføren dyttede og bremsede for så at gasse op og bremse ned igen, kun Christian lykkedes det at sove lidt.
Rundt omkring i den fyldte bus stod vores medpassagerer og stirrede ud i luften eller kiggede på morgentrafikken; vi var ikke længere interessante. Bilerne, der susede forbi på vejen, var nu store tyske biler, men vi må konstatere, at materialisme ikke er ensbetydende med lykke og glæde - den var større i Iran på trods af deres små "blikæsker" fra Iran, Indien og Kina. Det var en stor kontrast at komme tilbage til Europa, selvom Istanbul dog ligger i "udkantseuropa".
Efter den lidt trælse bustur skiftede vi transportmiddel til metroen. Den bragte os ret tæt på målet, men stadig med en afstand, der med bagage ville være træls at gå. Fluks fik vi købt et "Istanbulkort" i en lille kiosk, og så kunne vi tage en sporvogn hen i nærheden af hotellet. De sidste 700 meter slap vi ikke for at tilbagelægge til fods, men det gjorde ikke så meget, for både den blå moske, Hagia Sofia samt Hippodromen blev passeret undervejs.
Hotellet havde indcheckning fra kl.12, men som ved et mirakel kunne vi få værelset da vi kom kl. 10.30.
Vi fik os installeret, spist sen morgenmad på naborestauranten, og fik så sovet et par meget tiltrængte timer inden vi gik ud for at se nærmere på byen.
Vi startede ved Hagia Sofia, men der var en meget lang kø, så derfor besluttede vi os for at komme tilbage kl. 18, som var det sidstetidspunkt for at komme ind, da den lukkede kl. 19.
Derfra gik vi hen mod bazaren i den gamle bydel, det var en meget flot bygning med flotte buer og loftsmalerier som udsmykning og dertil kom at alle boderne havde flotte udstillinger af deres varer, krydderier der duftede, smagsprøver på tyrkisk slik og vogne der skramlede forbi med nye varer, så der var oplevelser for alle sanserne.
Gennem basaren gik vi ned mod universitetet, som havde en imponerende flot indgangsport, der kunne fortælle, at det var grundlagt 1453, hvilket Christian kunne fortælle, da han var den eneste, der kunne romertallene :-) Vi gik gennem universitetsområdet og de studerende der sad på plænen eller ved små borde og forbi boldbanerne, hvor der blev spillet både fodbold, basket og volleyball. Så var det ved at være tid til at vende om og gå tilbage mod Hagia Sofia, og vores plan holdt da også stik og vi gik direkte ind. Det varmeget imponerende at se denne gamle kæmpestore bygning, der oprindelig var bygget som kirke i 537 og senere ombygget til moske. Peter var helt salig over endelig at stå i denne gamle bygning og han sprudlede af viden om byens historie. Vi må konstatere, at vi har for lidt tid her, det eren smagsprøve på en by, vi alle gerne vil tilbage til, så måske laver "PregoTours" en rejse hertil...
(Christian og jeg har godt nok på denne tur talt om, at Peters uofficielle rejsebureau måske skulle skifte navn til "Walk this way - tours"- idag kom vi dog "kun" op på 16,4 km - rekorden for en dag er stadigvæk 24,6 km), men vi ser ganske meget og tager heller ikke på:-)
Kommentarer