Make me fell like a millionaire

I morgen er den der, millionær standen venter med vidt åbne arme på os. Vi sidder i den lille af Istanbuls lufthavne, og venter på flyet til Iran. I Iran kommer vi til at veksle penge, for man kan ikke betale med vestlige betalingskort grundet de økonomiske sanktioner landet er underlagt. Samtidig er den iranske valuta, rialen, rekordlav. Faktisk er det efter vores vidende den "svageste" valuta i verden. Den officielle kurs er på 46000 rialer for 1€, hvilket jo er mere end slemt. Men uofficielt er det nærmest groteske 122000 rialer man kan regne med i modydelse når man smider en skaldet euro på vægten. Med andre ord, veksler de lidt over 8 euro er du med i millionærernes celebre klub.

Vores dag er gået godt, vi kom afsted ved 9-tiden med kurs mod Hamborg lufthavn. Herfra skulle vi flyve kl 13.40 med Pegasus airlines, og dem havde vi ikke prøvet at være kunder hos før. Efter en lidt slap præstation ved bagageafleveringen arbejdede de sig op i vores agtelse, heldigt nok idet det også er dem der står for den videre transport.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag