Måske verdens flotteste moske
Efter en god nats søvn var vi spændte på at se hvad Hatef house kunne byde på til morgenmaden. Det var faktisk en ok omgang mad, med juice, den obligatoriske te, brød samt æg. Dog med det twist at man selv kunne vælge hvordan æggene skulle tilberedes, dog forudsat at man selv svingede panden. Vi valgte at lave røræg med grøn peber, overraskende velsmagende. Efter morgenmaden begav vi os afsted på Lonely planets vandretur gennem Esfahan. Turen var til at begynde med svær at følge, faktisk gik vi forkert allerede på første skridt, men kom dog tilbage på sporet ved hjælp af maps.me, en helt uundværlig app.
På turen kom vi igennem bazaren, det er fantastisk hvad der kan handles et sådant sted. Du kan kort sagt få alt hvad hjertet begærer, dog måske med undtagelse af biler, vi har i hvert fald endnu tilgode at se en bilhandel inde i bazaren, men ellers kan vi ikke komme på noget som man ikke kan får. Vi var så heldige at komme forbi en del krydderi handlere, dels er varerne smukt stillet an, dels dufter der næsten himmels i nærheden. Undervejs så vi byens ældste moske, Hakim moskeen, der er ca. 1000 år gammel. Turen sluttede ved Jamee moskeen, hvor vi desværre kom da der var bøn, altså måtte vi slå en halv time ihjel. Det havde Peter en plan for, via maps.me kunne han lokalisere et par synagoger, der begge var lukkede, samt et zoroastisk ildtempel, der både var lukket og indhegnet så det næsten ikke kunne ses. Lidt specielt at der stadig er jødiske synagoger med tanke på det forhold Iran har til staten Israel, det skal dog også siges at der ikke er mange jøder tilbage, idet mange er udvandret.
Vi fik set moskeen lige efter bønnen, det betød at der ikke var mange andre turister, det er der nu i det hele taget ikke nogen steder. Moskeen var tidligere byens største, og var også flot, de har virkelig lagt sig i selen for at udsmykke moskeerne tidligere. Efterhånden trængte sulten og tørsten sig på, og i bazaren fandt vi et meget lokalt sted der kun serverede bieriany, vi satte os og blev budt hjerteligt velkommen af vores sidemænd. Maden var god, og blev efter at vi fejlagtigt havde afleveret vores skeer fra forretten spist med fingrene, kun Christian havde bevaret skeen, og det kunne han så sidde og glæde sig over mens vi gamle kæmpede med at få ryddet tallerkenerne for mad. Således styrkede gik vi tilbage på den store centrale plads, hvor vi så Shah abbas private moske. Den er mindre end den gigantiske Shah moske, men ifølge damen der søgte os billetterne skulle vi glæde os til at se verdens smukkest udsmykkede moske. Store var også vores forventninger, for det var netop denne moskes kuppeludsmykning der prydede forsiden af vores gamle udgave af lonely planet guidebog til Iran. Efter at have set udsmykningen kan vi ikke forestille os at der findes en smukkere udsmykket moske noget sted i verden, den var fantastisk flot.
I moskeen mødte vi en større gruppe danskere, formentlig en gruppe fra Victors farmor, der virkelig er kendte hernede. Når vi har sagt til turist folk at vi er danskere bliver vi som regel spurgt om vi er med Victor farmor på tur, Christian overhørte at et par af dem var usikre på om de kunne finde tilbage til hotellet. Godt nok går vi givetvis glip af en del information da vi gør tingene selv, men vi ved da i det mindste at vi selv skal sørge for at vide hvordan vi finder rundt i de byer vi besøger.
Efter moske besøget begav vi os mod Esfahans metro linje, med det formål at besøge byens Armenske kvarter på sydsiden af floden. Her havde Shah Abbas lige placeret 30000 Armenere, der skulle bruges som håndværkere og handelsfolk. De havde selv bygget gevaldige bygningsværker, heriblandt nogle smukke kirker. Mange armenere ender ikke tilbage, men kvarteret virkede anderledes, nærmest sydeuropæisk på os. Vi mødte atter stor venlighed, en dame betalte for os i metroen, og på en bænk blev vi budt på lidt slik af en ung kvinde, det er helt utroligt så megen venlighed vi har mødt på vores Iran rundrejse.
Fra det armenske kvarter, hvor vi havde fået en velsmagende kop kaffe på en af de mange hyggelige cafeer, gik vi ned til floden for et se den smukke Si-o-se-pol bro som vi også var gået over aftenen før. Nu gik vi i stedet hen imod den , og hvilket smukt syn det var. Langs bredden sad unge par i mørket, på så sikker afstand fra det religiøse politi som muligt, sørgeligt at det skal være sådan.
På turen kom vi igennem bazaren, det er fantastisk hvad der kan handles et sådant sted. Du kan kort sagt få alt hvad hjertet begærer, dog måske med undtagelse af biler, vi har i hvert fald endnu tilgode at se en bilhandel inde i bazaren, men ellers kan vi ikke komme på noget som man ikke kan får. Vi var så heldige at komme forbi en del krydderi handlere, dels er varerne smukt stillet an, dels dufter der næsten himmels i nærheden. Undervejs så vi byens ældste moske, Hakim moskeen, der er ca. 1000 år gammel. Turen sluttede ved Jamee moskeen, hvor vi desværre kom da der var bøn, altså måtte vi slå en halv time ihjel. Det havde Peter en plan for, via maps.me kunne han lokalisere et par synagoger, der begge var lukkede, samt et zoroastisk ildtempel, der både var lukket og indhegnet så det næsten ikke kunne ses. Lidt specielt at der stadig er jødiske synagoger med tanke på det forhold Iran har til staten Israel, det skal dog også siges at der ikke er mange jøder tilbage, idet mange er udvandret.
Vi fik set moskeen lige efter bønnen, det betød at der ikke var mange andre turister, det er der nu i det hele taget ikke nogen steder. Moskeen var tidligere byens største, og var også flot, de har virkelig lagt sig i selen for at udsmykke moskeerne tidligere. Efterhånden trængte sulten og tørsten sig på, og i bazaren fandt vi et meget lokalt sted der kun serverede bieriany, vi satte os og blev budt hjerteligt velkommen af vores sidemænd. Maden var god, og blev efter at vi fejlagtigt havde afleveret vores skeer fra forretten spist med fingrene, kun Christian havde bevaret skeen, og det kunne han så sidde og glæde sig over mens vi gamle kæmpede med at få ryddet tallerkenerne for mad. Således styrkede gik vi tilbage på den store centrale plads, hvor vi så Shah abbas private moske. Den er mindre end den gigantiske Shah moske, men ifølge damen der søgte os billetterne skulle vi glæde os til at se verdens smukkest udsmykkede moske. Store var også vores forventninger, for det var netop denne moskes kuppeludsmykning der prydede forsiden af vores gamle udgave af lonely planet guidebog til Iran. Efter at have set udsmykningen kan vi ikke forestille os at der findes en smukkere udsmykket moske noget sted i verden, den var fantastisk flot.
Efter moske besøget begav vi os mod Esfahans metro linje, med det formål at besøge byens Armenske kvarter på sydsiden af floden. Her havde Shah Abbas lige placeret 30000 Armenere, der skulle bruges som håndværkere og handelsfolk. De havde selv bygget gevaldige bygningsværker, heriblandt nogle smukke kirker. Mange armenere ender ikke tilbage, men kvarteret virkede anderledes, nærmest sydeuropæisk på os. Vi mødte atter stor venlighed, en dame betalte for os i metroen, og på en bænk blev vi budt på lidt slik af en ung kvinde, det er helt utroligt så megen venlighed vi har mødt på vores Iran rundrejse.
Fra det armenske kvarter, hvor vi havde fået en velsmagende kop kaffe på en af de mange hyggelige cafeer, gik vi ned til floden for et se den smukke Si-o-se-pol bro som vi også var gået over aftenen før. Nu gik vi i stedet hen imod den , og hvilket smukt syn det var. Langs bredden sad unge par i mørket, på så sikker afstand fra det religiøse politi som muligt, sørgeligt at det skal være sådan.
Vores aftensmad indtog vi på en fastfood bar, den omfangsrige frokost havde ikke forladt systemet endnu, så appetitten var ikke til et rigtigt restaurant besøg. Vores 2 sandwich smagte dog overraskende godt. Billigt var det også, selvom vi også fik 3 sodavand af vestlig oprindelse blev det kun godt 4 euro. Ikke meget i forhold til at mætte 3 personer.
Aftenskaffen indtog vi på den mest charmerende kaffebar vi har set på turen, 4 gamle VW busser ombyggede til rullende cafeer, hfantastisk ide, og at vi skulle møde den slags i Iran var der ingen af os der havde forestillet os. Det blev til endnu en lang dag rent gå-mæssigt. Peters telefon melder om rekord, 18,3 kilometer har vi tilbagelagt i dag. Hvilket er 100 meter mere end den hidtidige rekord.
Kommentarer