Lækker Lørdag
Vi vågnede lørdag til fantastisk vejr. Solskin og skyfri himmel, samt meget lidt vind. Vi havde en aftale i Kollund østerskov ved kaffetid, og da vi havde god tid, samt det faktum at vejret ifølge vejrudsigten skulle holde, valgte vi at gå de små 10 kilometer ud til Camilla i Kollund. Turen gik gennem skoven på vej ud, med lidt problemer med rute findeningen undervejs, således måtte vi på et tidspunkt forlade den fine sti og i stedet forcerer et vandløb på en væltet træstamme. Heldigvis faldt ingen af os i vandet. Vi krydsede grænsen ved skomagerhus, og gik ad gendarmstien gennem Kollund skov, hvor det efterhånden er et par uger siden bøgen sprang ud.
I Kollund blev vi beværtet med kaffe, boller og kage, mens vi hyggede os i vores rejseforbilledes selskab. Det er jo især Camillas fortjeneste at vi nu er blevet medlemmer i de berejstes klub. Turen hjem foregik i lige så godt vejr, og da vi gik langs Flensborg fjord var vi endda så heldige at se gode gamle Alexandra, dampskibet der ligger i Flensborg ude på fjorden. Det er altid en forøgelse at gå langs Flensborg fjord i godt vejr, for der er altid nok at se på ude på vandet, utallige små både sejler rundt for både sejl og motor, og vi kan prise os heldige med at bo med så let adgang til så smukt et område. Ved wassersleben besluttede vi osfor at spise på restaurant Hellas, her spiste vi også helt tilbage i år 2000 da vi købte huset i Kruså, så det er et sted vi har gode minder fra.
De sidste par kilometer fra Wassesleben blev tilbagelagt med 2 varmluft balloner på himlen, et forholdsvist sjældent syn, og klart en indikation på at aftenen var uden megen vind.
Kommentarer