Mantova - en perle

 Efter koncerten ville det have været på sin plan at sove længe, men ak, seneste mulighed for at få morgenmad var kl. 9.30, så vi havde sat vækkeuret til kl. 8.30 Det betød lidt over 6 timers søvn, normalt ikke det store problem, men i dette tilfælde klart i underkanten, eftersom det var 2 nat i træk med for lidt søvn. Da vi gik til morgenmaden så vi på nogle sko på gangen at vi ikke var de eneste der havde været til konteret, til morgenmaden var der også en dreng med armbånd på, savi har ikke de eneste der havde været tvunget til at finde et overnatningssted i periferien af Ferrara. Efter morgenmaden satte vi os i bilen, og satte vores pålidelige gps på byen Mantova, en UNESCO by på po sletten. Vejen derhen var ikke så lang, men bød alligevel på udfordringer, sine steder var vejen ved at opløse sig helt. Sine steder mindedes vi køreture på balkan, andre steder gav vejen mindelser om african massage, så hullet og ujævn var den. Mantovas gamle bykerne er bedst at opleve til fods, så vi fandt en parkeringsplads ved byens stadion. Peter tjekkede lige om der skulle være mulighed for en kamp, men ak, for 6 dage siden spillede Mantova sæsonens sidste, der betød nedrykning til serie D. Mantova ligger ved 3 større søer, der alle har været en del af byens forsvarsværker. Vi slentrede roligt langs den nedre af søerne, Lago inferiore, og gik mod hertugernes gigantiske palads. Gonzago familien sad med magten i byen i ca. 450 år, og deres palads er enormt. Vi passerede paladset, og fandt endda byens godt gemte turist kontor, inden viblev enige om et sted at spise. Valget faldt på en sjov blanding af butik og restaurant, men maden var god, og betjeningen fantastisk. Menuen var på italiens, og godt nok giver det en lille udfordring, men omvendt er det et sikkert tegn på at man ikke er havnet i en turist fælde. Efter frokosten indlogerede vi os på vores b&b, fik en tiltrængt middagslur inden vi atter gik ud i de nu desværre regnfulde gader. Vi besluttede os for at se hertugernes palads, og det skulle vi ikke komme til at fortryde. Mængden af malerier, smukke lofter, kunstværker og lignende var enorm, og gentagne gange måtte vi stoppe op og beundre fordums tiders dygtige håndværkere. At sige at der var kælet for detaljen er nok det tætteste man kommer, for overalt stod selv små kunstværker knivskarpt. 2 timer efter entreen forlod vi de tørre gemakker og begav os ud i regnen.Solveig havde lyst til pizza til aftens mad, og ved fælles hjælp, samt en god portion held fandt vi det sted vi havde udset os tidligere på dagen. Heldigvis viste det sig at være et godt valg, pizzaen var nemlig som den slags skal være i Italien. 




at sige at hertugernes palads var overdådigt vil være en underdrivelse. Det var intet mindre end spektakulært smukt udsmykket.








Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere