Eventyr i Death Valley
6/5
Efter en god nats søvn i ordentlige senge vågnede vi friske og veludhvilede og klar til dagens oplevelser. Vi fik pakket vores ting, ringet hjem og drukket en kop kaffe inden vi satte kurs mod Sequoia National Park. På vejen stoppede vi ved et supermarked for at købe lidt proviant til frokost de næste par dage. Her fandt vi så ud af, at det meste af national parken stadig var lukket efter de store mængder regn Californien har fået tidligere på året og de jordskred dette har forårsaget. Vi kunne derfor kun komme 6miles ind i parken og dermed kom vi ikke forbi de store Redwood træer, som vi ellers gerne ville have set. Vi kørte dog stadig hen til parken og tænkte at de 6 Miles var bedre end ingenting. Ved indgangen fik vi købt entre til alle de forskellige parker vi har i sinde at besøge, hvorefter vi kørte ind i parken. Naturen var allerede her utrolig smuk med flotte grønne bjerge og grønne træer rundt omkring. Der er en stor flod der løber langs vejen i parken. Vi stoppede ved diverse lookouts og ved en campingplads, hvor der var en lille sti ned til en af bifloderne. Vi spiste frokost nede ved den store flod, hvor vi havde taget vores madpakker med ned til. Herefter kørte vi til Three Rivers og Salt Creek, som vi fik anbefalet som en god, kort gåtur af damen i Visitor Center. Vi havde begrænset med tid, da vi stadig havde en 4 timers køretur foran os. Turen var ganske vidst fin, men flot udsigt på området og Salt Creek. Længden var også passende. Tilbage ved bilen efter den lille tur satte vi kurs mod Olancha, som ligger lige ved indgangen af Death Valley. På turen kom vi forbi smukt landskab bestående af først frodige områder med citrusplantager og mere ørkenlignende områder. Også en stor olieplantage kom vi forbi, hvor en masse sjove maskiner stod og pumpede olien op. Jo tættere vi kommer på Olancha jo mere øde og ørkenagtig bliver landskabet.
Ved 19-tiden ankom vi til vores lille tipi med to dobbeltsenge, trægulv og det hele. Det minder mere om glamping end vi har været vandt til ellers i forbindelse med camping.
7/5
I dag havde vi sat en alarm til 7:30, da vi havde aftalt med de fire andre at mødes i Death Valley ved Mesquite Sand Dunes kl. 10. Efter en times og 20 min kørsel var vi ankommet efter en virkelig smuk køretur i der meget tørre og øde landskab. Temperaturerne var også steget efter vi forlod højere områder og bevægede os længere nedad. Vi fandt de andre og der var godt at se dem igen. Vi gik lidt rundt i sandet og undrede os over, hvorfor og hvordan det præcis er blevet samlet lige her. Sandet var utrolig varmt at gå i nogle steder og jeg forestiller mig ikke at Death Valley er er rart sted at være om sommeren, da det trods alt er det sted på jorden hvor den varmeste temperatur er blevet målt - 57 grader i 2018!
Da vi havde fået nok sand satte vi kurs mod Badwater Basin, som er det laveste punkt i hele Nordamerika på 86m under havets overflade. Her kan man se store saltflager sprede sig i området. Vi gik langs stien længere ud i bassinet hvor vi ankom til salt polygonerne og en bagende varme. I baggrunden var der en bjergkæde med sne på de højeste toppe, hvilket var en sjov kontrast til de hedebølger vi kunne se i horisonten. Det var dog et virkelig smukt område og vi fik udbyttet omgivelserne til at tage et gruppebillede af den igen fuldtallige gruppe.
Herefter gik vi tilbage til bilen og næste stop var en naturlig bro formet i klipperne. Vejen hertil var 1.5 mil i løst grus, men vi kom frem. Vi tog vores madpakker med i håb om at finde et sted med skygge at indtage vores frokost. Remi gik en anden vej op langs kløftens kant da han lige ville de området. Efter 30 times tid hvor han stadig ikke var tilbage og vi andre var godt igang med frokosten blev vi bekymret for ham og gik ud for at lede efter ham. Mathilde gik længere op langs kløften og fik på et tidspunkt kontakt til ham gennem diverse råb. Grundet det stærke ekko var det dog svært at høre hvad hinanden sagde og Mathilde fornemmede en lettere forvirret og vildfaren Remi på toppen af kløften. Hun kom løbende tilbage og vi andre gik således i flere hold både ned til indgangen og længere op langs kløften med vand og myslibarer i hænderne hvis han var for medtaget af varmen og ikke at have spist. Lucas var gået op langs kløftens ryg for at kigge efter ham og fandt ham heldigvis. Vi mødtes alle lettede tilbage ved vores frokost sted ved den naturlige bro og var glade for at se alle i god behold.
Natural Bridge
Zabraskie Point
Herefter fortsatte vi vores program og næste stop var således Artist Drive med er stop ved Artist Pallette. Her var det muligt at se klippeformationer med en masse forskellige farver, så som blå, grøn, Lila og orange. Det skyldes nogle vulkanudbrud for mange år siden, som i en kemisk reaktion fik skabt en masse mineraler som giver det flotte farvespil. Herefter kørte vi til Fernace Creek hvor Visitor Center ligger. Vi havde håbet på de solgte is, hvilket vi lige trængte til i de 33 graders varme, men det gik vi forgæves efter. Vi fik dog stadig fyldt vores vandflasker op, hvilket også var meget nødvendigt og nogle af os fik købt nogle souvenirs.
Artists Drive
Vi satte nu kurs mod Zebraskie Point, hvorfra der var en smuk udsigt ud over området. Heroppefra kunne vi også se både brune, orange og røde farver i klipperne samt mere gyldne sten. Virkelig smukt og der var en skøn brise heroppe, som vi i den grad nød. Klokken var blevet 5 og vi besluttede at påbegynde køreturen tilbage til Olancha. På vejen stoppede vi ved en butik der solgte kolde øl og is. Vi købte en is og spiste den på parkeringspladsen, mens de kolde øl røg i bagagerummet til senere. Tilbage i vores tipier hyggede vi med lidt kortspil og nogle øl inden det var sengetid.
8/5
I dag var alarmen sat til 5:20, da vi ville se solopgangen som skulle være flot her i ørkenen. Vi væltede ud af sengen og direkte ind i bilen og kørte ca 10 minutter, hvor vi havde udsøgt os en lille sandbanke midt ude i ingenting med blik på bjergene og solen. Solopgangen var flot, men det flotteste var nu faktisk at se de sneklædte bjerge og månen i baggrunden der var klædt i det røde skær fra den spæde morgensol.
Efter solen var stået op tog vi tilbage til vires tipier og de fleste af os fik lige et par timer mere på øjet inden vi gjorde klar til at køre til vores overnatning i Mariposa, som er tæt på Yosemite. Første stop på den 5 timer lange køretur var Tehapachi Mountain Trail. Her havde vi udsøgt os en lille rute op til toppen. Vi tænkte det ville være en god frokostpause og mulighed for at få os rørt lidt når nu vi havde meget sidden foran os. Mig og gutterne stoppede ved Wal-Mart og fik købt lidt proviant ind til frokost. Efter en lille detour i den forkerte retning mødtes vi med de andre på rutens parkeringsplads. Vi pakkede vores frokost og efter 1times tid var vi kommet op til den første top. Her fandt vi et sted i læ og spiste vores frokost.
Tehachapi Mountain
Klokken var i mellemtiden blevet 14:30 og vi havde stadig knap 4 timers kørsel foran os, så vi besluttede os for ikke at gå de sidste 45 min op til den endelig top, men i stedet at vende om og komme afsted til Mariposa. På vejen stoppede Lucas, Remi og jeg ved Walmart i Fresno for at fylde benzin på bilen og købe ind for gruppen. Vi var lidt hurtigere undervejs end de andre, derfor tog vi indkøbstjansen. Herefter skiftede vi chauffør, så jeg overtog sidste del af ruten. Vi havde nu kun en time og 15 minutter tilbage. Klokken var allerede ved at være lidt i 7. Vi forlod motorvejen og kørte langs frugtplantager og gennem marker med græssende køer og bjerge foran os. Virkelig et smukt landskab og så var solen ved at gå ned og farvede himlen i flotte rødlige og orange nuancer oveni. Jeg nød med andre ord den flotte køretur. Vi ankom til vores VRBO (pendant til AirBnb) omkring kl. 8 og vi var alle så glade for at have et ordentligt køkken igen. At huset var virkelig hyggeligt oveni og at ejerne havde stillet en lille velkomstkurv til os med rødvin og snacks oveni var kun et plus. Her skal vi nok få to gode dage.
Kommentarer