Rekordvandring ved Tønder

 

Efter en meget afslappende lørdag havde vi store planer for søndagen. Vi har gennem længere tid snakket om at det kunne være sjovt at prøve kræfter med en længere vandretur. Nogle gange har vi klaret ture på den gode side af 30 kilometer, og vi har begge følt at der var mere at give af. I februar gik vi en del af marskstien ved Tønder, og den manglende det fik vi til at være omkring 40 kilometer, hvis man altså regnede de 8,3 kilometer med der skulle gåes ad en lang kedelig landevej for at komme fra ruten tilbage til bilen. 40 kilometer skal man jo kunne gå førend man kan overveje at give sig i kast med at gå 50 😀

Som i februar startede turen i Rudbøl, den lille landsby hvor grænsen går tværs over gaden. Sidst gik vi mod vest, så denne gang gik vi mod øst, væk fra havet, men mod marksens hovedstad, den hyggelige by Tønder. Langt var vi ikke kommet før vi opdagede at vi var velforsynede med alt andet end vand, godt nok havde vi 2 termoflasker med meget varmt vand med, men ingen kolde drikkevarer havde fundet vej til vores rygsække. Ikke nogen god start, men heldigvis noget der kunne handles på. Det betød en lille omvej ved Aventoft, hvor vi krydsede den dansk - tyske grænse for at proviantere lidt i faktas supermarked. Her blev der købt cola og kiks, så kunne vi i hvert fald klare os igennem til Tønder, hvor næste mulighed for proviantering ville byde sig til. Turen gik som sidst over gamle diger, nogle steder var stien plan og behagelig at gå på, mens den andre steder gav våde sko med det samme, græsset stod højt og fugtigt, og underlaget var så ujævnt at vi for at undgå at vrikke om måtte have blikket stift rettet mod fødderne.

Tønder nåede vi så det passede med en forfriskning, vi fandt en grillbar, hvor Peter fik an hot dog af det helt store format, samt en bager, hvor Solveig købte en gigantisk kartoffelkage. Vejret var efter en noget kølig start med en overskyet himmel efterhånden blevet bedre. Vi kunne fra Tønder langt overvejende vandre i solskin, hvilket betød lidt højere temperatur. Næste højdepunkt var på ruten var i dobbelt forstand Møgeltønder, der dels har Danmarks måske smukkeste landsbygade, dels faktisk ligger ret højt på ruten. Kirken i Møgeltønder ligger således godt 10 meter over havet, og det er så bjergagtigt som det bliver på de kanter. Vi nød at komme igennem en stor park inden landsbyen, en park som ingen af os anede eksisterede på forhånd. Sådan lærer man altid noget nyt når man er på vandring rundt omkrig i det danske land.

Møgel tønder viste sig fra sin bedste side da vi vandrede igennem den lille by

Den sidste af de små byer på den nordlige bakke der afgrænser marsken er Højer, her var det ikke meningen at vi skulle ind, men da vi kom til skiltningen i udkanten af Højer mod Rudbøl overvejede vi om det ikke var en god ide at supplere vores slunkne beholdning af drikkevand op gennem et besøg i byens brugsforrretning. Det tog ikke lang tid at blive enige om at det nok var en god ide, også selvom det ville betyde en god kilometer ekstra. Vi fandt brugsen, og heldigvis kunne der også blive en is til Peter, samt lakridser til Solveig. 

Sidste stræk blev det lidet inspirerende landevejsstykke fra Højer til Rudbøl, her gik vi også i februar, så om ikke andet vidste vi hvad vi gik ind til. Langs vejen var det som om vores kræfter svandt, på et tidspunkt ville vi tage de sidste lakridser, og da 2 blev tabt følte vi os ikke i stand til at bukke os for at samle dem op igen. Det var altså to trætte vandrere der ankom til Rudbøl efter 42,5 kilometers vandring. Peter benyttede lejligheden til at tænke tilbage på en Hærvejsmarch hvor Christian Aggerholm den ældre i en alder af 42 år var vandret 2*45 kilometer. Peter selv kunne på grund af alderen nøjes med 2*30 kilometer. 

Mens vi kørte hjem spillede AGF mod Viborg på Aarhus stadion, og det blev til en overraskende stor sejr på 3-0, hvilket nu placerer AGF på en flot 3. plads, endda med en mulighed for at vinde det første danske mesterskab siden 1986