Sæby

 


Søndag bød på endnu en super solskins dag. Dog var der en forskel fra dagen før, vinden havde rejst sig, og blæste ganske kraftigt fra vest. Vi holdt dog fast i vores plan, en tur til Sæby langs stranden. Solveig havde spejdetruten ud om lørdagen, og hele vejen langs stranden går der en fin sti til byen. Da Grethe gerne skulle have en god oplevelse blev hun af Christian og Kayla kørt til Sæby, så skulle hun jo kun gå den ene vej. Det passede også fint med at de yngste ville køre mod smilets by efter frokosten for at sætte Mikkel af inden de fortsatte længere mod syd. Gåturen langs vandet var smuk men blæsende. I Sæby fik vi en is i en særdeles hyggelig lille gård. Bordene var vinde og skæve, og ludo spillet overholdt ikke den internationale standart, men måske er det netop det der er charmerende? Vi befandt os i hvert fald fantastisk, og det var ikke kun solen og den gode is skyld. Herfra gik vi af forskellige veje mod havnen hvor det var meningen vi ville spise frokost. Gretes gruppe tog den direkte vej, vi andre slog et slag igennem midtbyen. Sæby har en hyggelig, men ret overskuelig bykerne, så vi var hurtigt på vej mod havnen med de mange fiskerestauranter. Da vi kom derned viste det sig ikke overraskende at vi ikke var ene om ideen med at spise ude, det ene sted havde ikke plads, det andet var for dyrt, så vi endte med at købe fisk til tilberedelse hjemme i sommerhuset.













Vi fik dermed en velsmagende frokost for mindre penge end hvad vi ville kunne få på en restaurant, at det på mange måder også er hyggeligere at spise hjemme når man er en større gruppe var kun prikken over i´et.

Eftermiddagen gik heller ikke til spilde, den brugte vi skal også på oplevelser. Frederikshavn grænser mod syd op til et højdedrag, og deroppe byggede tyskerne i løbet af 2. verdenskrig et lille fæstning med 4 15 cm kanoner. Efter krigen blev fæstningen brugt af det danske forsvar og først sløjfet i 1960erne. Det gør at den er velbevaret, og kanonerne er endda på plads i deres bunkers. Museet havde desværre lukket, men der var fri adgang i bunkerne og i terrænet, så det gjorde ikke det store. Vi nød ikke mindst den gode udsigt, og kunne fra toppen se omridset af Læsø, samt naturligvis færgen der sejlede mellem øen og Frederikshavn.








Efter besøget på Bangsbo fortet tog vi ned til pigerne der i stedet var taget til herregården Bangsbo. Her ligger der også en stor botanisk have, og netop i denne tid hvor der er mange planter der blomstrer var det en smuk oplevelse. Det passede tidsmæssigt også med at HSV atter engang ikke magtede at rykke direkte op i bundeligaen.  I stedet tog lille upåagtede Heidenheim den sidste plads med en sejr dybt inde i overtiden. 








aftenen blev afsluttet med en spil Yatzy, hvor Karsten brillierede med en fantastisk runde, samt med af vi fik bestilt huset til næste års pinsetur. Valget faldt på Samsø, et sted vi tidligere har haft kig på.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag