Aggerholms blog

 Torsdag d. 27/4 var det blevet tid til at flytte ud af mit værelse på uni i Victoria. Dagen forinden var gået med at pakke mine ting og gøre værelset og nogle af fællesarealerne rene. Jeg fik sagt farvel til mine roommates og nogle af de andre udvekslingselever, som ikke skulle med på eventyr. Vi mødtes alle på skolen pub, Felicitas, for at spise frokost sammen en sidste gang og sige ordentligt farvel.  Næste morgen mødtes jeg med Westcoast gruppen bestående af Apolline, David, Lucas, Mathilde, Remi og Selma for at tage bussen fra uni ned til downtown, hvor vi skulle med færgen til Port Angeles kl. 10.30. Vi glædede os alle meget til at begynde turen og det var en smuk solskinsdag, så Victoria viste sig fra sin bedste side. Smukt vejr at sige farvel i, til den by der har været mit hjem de sidste 4 måneder.  Sejlturen til Port Angeles var smuk - vi sejlede direkte mod smukke, snedækkede bjerge i det flotteste solskinsvejr. Vi nød med andre ord udsigten på dækket i en rum tid. Vi ankom

 I dag var vi stået tidligt op (kl. 07), for at kunne tage afsted kl. 08. Vi havde nemlig planer om at se om vi kunne nå til Haines Junction for at få udsigt til Kluane National Park. Aftenen inden havde vi dog snakket med ejerne og de sagde de helt bestemt var køreturen værd, selvom man ikke kunne vandre da stierne stadig var vinterlukket. Dog gjorde de os også opmærksomme på, at det skulle sne natten over og at vi skulle se vejene og vejret an. Som I kan læse på titlen fik vi oplevet lidt af hvert vejrmæssigt i løbet af dagen.  Vi tog afsted 8.05, så vi holdt os næsten til tidsplanen. Fordi vi skulle aflevere bilen kl. 16 og gerne også ville nå i Whitehorse Wilderness Preserve, havde vi ikke uanede mængder af tid, da den knap to timer lange køretur hver vej til Haines Junction udgjorde en stor del af dagen. Vejene startede egentlig ud helt gode, men sigtbarheden var ikke til at prale af. Det var gråt og med tætte skyer der gjorde, at man ikke engang kunne se de omkringliggende bjerge

 Søndag var dagen, hvor vi skulle afhente vores lejebil, så vi kunne komme ud af Whitehorse og opleve mere af Yukon. Især her i området er man meget afhængig af at have en bil for at kunne komme nogle vegne. Vi kunne afhente bilen kl. 10, så vi fik lidt morgenmad og tog ellers bussen ud til lufthavnen, hvor vi kunne hente bilen. I følge titlen på indlægget kan man nok godt fornemme, at vi havde lidt vanskeligheder med lejebilen og vores uheld starter allerede ved busturen til lufthavnen... Den bus vi ville tage kom slet ikke, så vi måtte tage en anden rute og endte med kun at køre to stop, inden vi skiftede over til en anden bus efter anbefaling af chaufføren. Denne bus kørte først til den anden endestation i Riverdale, inden den begav sig tilbage til lufthavnen. For os betød det at vi fik en 40 minutter sightseeing bustur gennem Whitehorse og derfor selvfølgelig ikke kunne være i lufthavnen og afhente bilen til tiden. Vi fik skrevet til Jared at vi var lidt forsinket, så han ikke vent

 Kl. 07.20 tog vi bussen afsted fra uni for at komme til færgen så vi kunne nå afgangen kl. 09. Vi skulle flyve fra Vancouver til Whitehorse kl. 14.30. Vi ankom til lufthavnen i god tid og havde tid til at få lidt frokost og en kop kaffe. I lufthavnen ved gaten mødte Remi en gut han havde haft undervisning med sidste semester som åbenbart er fra Yukon. Han hedder Jarred og er vokset op i en lille by der hedder Mayo, som ligger ret langt oppe. Nu bor hans forældre i Whitehorse hvor han tilbringer hele sommeren. Remi fik hans instagram navn, så vi kunne aftale at mødes en af dagene mens vi er her. Flyveturen varede godt to timer og vi ankom til Whitehorse kl. 16.50. Lufthavnen er mildest talt mikroskopisk, men om sommeren kan man tage et direkte fly til Frankfurt derfra - utroligt nok! I byen er der fem busruter, hvoraf vi tog den ene ind til downtown Whitehorse for at komme hen til vores hostel. Vores hostel er et meget lille og meget privat ejet sted. Ejeren bor her selv sammen med hen

 Vi startede med godt vejr, men da vejrudsigten ikke gav det store håb om at det ville fortsætte lagde vi planerne sådan at vi kunne få valuta af det gode vejr. Efter en hurtig seven eleven morgenmad chekkede vi ud fra Hotel Victori, Byens ældste hotel, og begav os afsted til fods mod Stanley park. Undervejs passerede vi mange af de høje moderne bygninger der kendetegner de nordamerikanske storbyer, ikke vildt charmerende arkitektur efter vores mening, men en ting må man lade Vancouver, beliggenheden kunne ikke være meget flottere.  Stanley park ligger ligesom for enden af byen, og er en skovbevokset halvø med små søer, man kan kun rose byplanlæggerne for at have modstået fristelsen til at bebygge området. Vi nød den smukke udsigt mod den nordlige del af byen, og de bagved liggende bjerge. Langs promenaden er der placeret skulpturer og en ad dem lignede i den grad den lille havfrue. Kom man tæt nok på var det dog tydeligt at det ikke drejede sig om en kopi, men om et selvstændigt kunst