På campus i Victoria

Denne mandag havde vi aftalt at køre til Victoria efter morgenmaden. Programmet var lagt til rette så Ingeborg kunne vise os universitetet hvor hun har slået sine folder de sidste måneder. Vi kender efterhånden vejen mod syd, men vores medbragte GPS var mildest taget ikke knivskarp denne morgen, for da vi ankom til dens ende-destination var vi istedet for ved universitetet havnet midt i et villa kvarter. Heldigvis havde Ingeborgs telefon net, og ved hendes hjælp lykkedes det os at finde frem til University of Victoria. Her fik vi en rundvisning af Ingeborg, der inkluderede en "First Nation" kunstudstilling, et besøg i et undervisningslokale og et auditorium, samt et besøg hos en bibliotekar med danske aner (Pia Russel) som Ingeborg har mødt. På hendes kontor gik snakken lystigt med emner som europæernes syn på Canada, samt om behandlingen af oprindelige folk, et ekstremt svært og følsomt emne i Canada. Godt nok får universitetets bygninger nu andre navne, men samtidig lever "First Nation" menneskerne som ofte et liv på, eller i hvert fald tæt på samfundets bund. En sørgelig sandhed, som er problematikken i mange koloniserede områder. 






Vi afsluttede besøget på campus med at spise frokost i the Cove, det store spiseområde, hvor der var adskillige restauranter at vælge imellem. Ingeborg har været meget disciplineret mens hun har været herovre, for det var kun 3. gang hun spiste her, alle de andre gange har hun selv lavet mad! 

Klokken 14 skulle vi mødes med Ingeborgs veninde Michaela og hendes kæreste Jarvis - de kommer til Europa i maj/juni og aflægger også et besøg hos os i Flensborg, så det var dejligt at snakke og vende forskellige problemstillinger fra de to kontinenter, bl.a historieundervisning, Trump, krigen i Ukraine og sport var topscorerne i dagens café-møde. 









Bagefter blev der tid til en lille bytur for at få købt lidt forskellige, men vi gik også ud til Fishermans´ Wharf, hvor der ligger en masse husbåde og i det hele taget er et hyggeligt miljø omkring havnen. Vi tog en vandtaxi tilbage med skipper Tom fra Liverpool ved roret. Dagen var kold men op ad dagen kom solen heldigvis og vi fik set de store bjerge mod Syd i USA. Michaela havde anbefalet os at køre ad kystvejen tilbage til Ducan, og det fortrød vi ikke - det var en virkelig smuk tur helt ud til vandet og sikke nogle prægtige huse, vi kom forbi - det var det gamle velhaverkvarter, vi var kommet ud til.





Vi landede i Duncan kl. 19.40 og havde heldigvis gode rester, så vi hurtigt fik stilet sulten. I morgen venter Salt Spring Island, og en uventet middagsinvitation fra Pia!



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere