Tofino mangler power

Vi havde hjemmefra booket to overnatninger i Tofino, hvor hovedformålet var at komme på en tur, for at se bjørne. Vi havde kigget en del på vejrudsigten og dagen før vi skulle afsted, havde vi bestilt turen, det var den da, der var bedst vejrmæssigt - eller kan man sige mindst dårligt.

Vi kørte således afsted torsdag morgen efter en hurtig morgenmad og en kop kaffe. Der var ca. 260 km eller en køretur på knap 4 timer. Vejret var godt og vi havde besluttet os for at lave stop undervejs, da vejret var bedst nu. Første stop var Cathedral Grove, der har nogle af de højeste og  det ældste Douglas fyr-træer i Canada; 76 meter højt, 800 år gammelt og 9 meter bredt. Lidt af en kæmpe!!

Når vi kørte ad de mindre veje med de helt fantastiske kulisser i form af høje træer og store bjerge i baggrunden og vandet til at gengive spejlinger så følte man sig pludselig meget lille i den smukke og storslåede natur.

Vi fortsatte vores tur og Kayla havde set et sted på Instagram, som vi ville tjekke ud. "The hole in the wall", som var et fint sted, hvor vandet havde bredt sig gennem en klippe og det gav et smukt syn midt i en lille skov. Vi brugte lidt tid på at tage billeder der og gik så tilbage til bilen. Den havde vi parkeret ved det, vi troede var et cafeteria, så her ville vi drikke en kom kaffe inden vi kørte videre. Da vi kom ind viste det sig dog, at vi ikke kunne sidde ned indenfor, og de havde ud over kaffe kun en masse hjemmelavet slik - ikke dårligt, men vi nøjedes med enes og en kom kaffe. Senere blev vi enig om at køre ind til Port Alberni for at spise frokost. Ingeborg havde fundet nogle steder, og vi landede på en hyggelig café - priserne er desværre som i DK, så det er forholdsvist dyrt at gå ud og spise herovre. Men vi blev mætte -faktisk så mætte, så vi måtte have en boks til resterne... Det er åbenbart meget brugt herovre. Efter frokosten gik vi ned til havnen for at få maden til at synke indeni foretog de sidste 1,5 timers kørsel til Tofino.

Den sidste del af køreturen var på meget snoede veje, så farten var ikke høj. På et tidspunkt kom vi helt i hold, da en mast var væltet ned over vejen, det så ud som om det var sket for nyligt, men vi kunne køre under den og fortsætte turen. Det skulle senere vise sig, at det uheld havde store konsekvenser...

Vi fandt unde problemer vore lejlighed og fik parkeret bilen. Da vejret stadig var godt, valgte vi at gå en tur med det sammen. Det blev til en strand, som Ingeborg kendte, fra sidst hun var i Tofino for at surfe, Tonquin Beach hed den og tidevandet var lavt, så vi kunne gå på standen og beundre at det var her Stillehavet startede. På tilbagevejen ville vi købe ind; først i en Liquor Store, for at købe et par øl og en flaske vin, men der var lukket pga. strømafbrydelse, det gjorde sig gældende i samtlige butikker, og først nu indså vi, at det hang sammen med uheldet, hvor vi har kørt under el-masten... Vores udlejer bekræftede for os, at det var det uheld, og at vejen nu var spærret så man ikke kunne komme hverken ind eller ud af Tofino. Første melding var, at strømmen ville komme tilbage kl. 16, men det blev ændret til kl. 23... Vi skulle have købt ind til aftensmaden, og heldigvis var Co-op åbent, men der var begrænset udvalg, da de havde låst alle frysere og køleskabe for at holde på kulden. Vi fandt et stykke mørbrad, vi kunne grille (heldigvis havde Christian af en eller anden grund tjekket deres gasgrill, da vi kom) så det blev til grillet mørbrad, salat og flutes til aftensmad - det var vi alle godt tilfredse med, og på returvejen fra supermarkedet lykkedes det da også mig og Ingeborg at finde 4 kolde øl og en flaske canadisk hvidvin i en butik, der havde en generator. Strømmen kom kl. 22.20, men der sov vi alle vores sødeste søvn - altså lige indtil strømmen var på igen, så fik vi travlt med at slukke for alle de kontakter, der havde været trykket på i dagens løb, hvorefter vi igen kunne tage tilbage til drømmeland.