Verdens største hockey stav - og andre oplevelser i nærområdet

 Vi har haft en rolig søndag, startende med en rolig morgenmad har i Adelses dejlige hjem. Dagens program startede smed en køretur mod syd hvor den gamle jernbanebro Kinsol Trestle befinder sig. Den er nu sat i stand efter jernbanen blev nedlagt helt tilbage i 1979. Broen er bygget af træ, og den ligner noget man kender fra gamle western film. Den er et klart vidnesbyrd om styrken af træ konstruktioner, for togene der i fordums tid passerede den var ike af den lette slags. Passagertog ophørte allerede før 2. verdenskrig, så det har været tunge godstog, især i forbindelse med tømmerindustrien der har passeret her.

I dag er den gamle banestrækning blevet til en smuk vandre / cykel rute, og vi fik trods alt gået små 4 kilometer fra parkingspladsen hen til broen og tilbage. Det er et af de få steder herovre hvor det er nødvendigt at kunne bevæge sig bare lidt på egen hånd. 

Efter besøget ved broen begyndte sulten at melde sig, og i Duncan by, hvor vi endnu ikke hvor alvor har været er der nogle mikro bryggerier der serverer god mad. Vi valgte et ved navn ogblev ikke skuffede. Øllen var god, menikke så let at få fat i, de unge i selskabet blev bedt om at legitimere sig dobbelt, selv et tysk kørekort alene var ikke nok til at kunne nyde den ædle bryg. Der er ifølge Ingeborg mange canadiere der forfalsker legitimation, hvorfor der så er krav om dobbelt legitimering. (her må jeg så indføre en lille bemærkning om at HVIS man kan finde ud af / finde på at forfalske et kort, kan man nok også finde på at forfalske et mere). Praktisk har det næppe nogen betydning, men det passer godt sammen med deres talemåde om at dobbelt checke alt.

Duncan er kendt for totempæle, og for verdens største hockey stav, vi gik derfor efter maden på jagt efter sidstnævnte, og så på gåturen flere af de førstnævnte. Staven hang på et community center, og for at det ikke skal være løgn var verdens største puck der også! så har vi da set det med.

Efter fundet af staven kørte vi atter mod syd, Adele havde givet osen vin fra sin favorit vingård, og derfor måtte vi jo ned og se hvad Blue Grouse havde at byde på. Det viste sig at være en hel del, og vi fik da købt 4 flasker, med priser in mente er det heldigt nok at vi ikke har plads til flere flasker, for en billig fornøjelse var det ikke.